Efter godkendelse i Finanstilsynet offentliggør Copenhagen Capital prospekt vedrørende optagelse til handel af DKK 25.316.666 fordelt på 25.316.666 stk. aktier a DKK 1,00. NASDAQ OMX har tillige godkendt optagelsen til handel og officiel notering.
Heraf udbydes 11.666.666 stk. nye aktier á nominelt DKK 1,0 som en fortegningsemission for selskabets eksisterende aktionærer. Dette aktieudbud er garanteret af Dansk OTC.
De øvrige aktier, i alt DKK 13.650.000 fordelt på 13.650.000 stk. aktier, der optages til handel og officiel notering, er allerede udstedt og registreret i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen med 10.316.667 stk. i november 2014 og 3.333.333 stk. i august 2015.
Tegningsretter kan handles i perioden fra den 27. oktober 2015 til og med den 9. november 2015. De nye aktier kan tegnes i perioden fra den 29. oktober til og med den 11. november 2015. Tegningskursen er fastsat til DKK 1,20 pr. ny aktie. Selskabet forventer at offentliggøre resultatet af udbuddet den 17. november 2015.
Nettoprovenuet for det samlede udbud forventes at blive ca. DKK 13 mio. og forventes anvendt til den planlagte udvikling af selskabet i henhold til besluttet strategiplan.
Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 4046 8450
Email: lb@copenhagencapital.dk
HUG#1960776