Nykredit-koncernen afvikler auktioner i perioden fra mandag den 6. februar til fredag den 10. februar 2017. Auktionerne omfatter rentetilpasning af Tilpasningslån i DKK og EUR.
Nykredit-koncernen forventer aktuelt at skulle sælge obligationer for 45,6 mia. kr.
Mængderne er foreløbige og vil blive påvirket af omlægninger og refinansieringsændringer indtil udgangen af januar. Herunder er de væsentligste beløb anført:
- 1-årige SDO (april 2018) i DKK: 20,5 mia. kr.
- 3-årige SDO (april 2020) i DKK: 4,3 mia. kr.
- 5-årige SDO (januar 2022) i DKK: 15,1 mia. kr.
- 1-årige RO kap G (april 2018) i DKK: 1,1 mia. kr.
- 3-årige RO kap G (april 2020) i DKK: 1,4 mia. kr.
- 1-årige RO kap G (april 2018) i EUR: 80,0 mio. eur.
Denne selskabsmeddelelse beskriver de overordnede rammer for auktionerne.
Tidsplan
Auktionerne forventes afviklet efter følgende tidsplan:
|
Auktionstype |
Auktions-periode | Afviklingstidspunkter |
| Rentetilpasning ved auktionskurs |
6. til 10. februar |
1. auktion: Bud indtil kl. 10:30 / tildeling kl. 10:40 2. auktion: Bud indtil kl. 11:30 / tildeling kl. 11:40 3. auktion: Bud indtil kl. 13:00 / tildeling kl. 13:10 |
Auktionsmængder og periode
Detaljerede tal for auktionsmængderne og perioden bliver offentliggjort primo februar. Efterfølgende vil auktionsmængderne løbende blive opdateret på nykredit.com/ir.
Kontakt
Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til Nykredit Realkredit A/S, Finansafdelingen, Lars Mossing Madsen på tlf. 44 55 11 66.
Øvrige spørgsmål kan rettes til vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen på telefon 44 55 10 40.