Kvartalsrapport 1. januar – 31. marts 2017
- Resultat af kerneforretning udgjorde 833 mio. kr. mod 286 mio. kr. i 1. kvartal 2016, svarende til en forrentning af egenkapitalen på 19,4% p.a. mod 7,2% i 1. kvartal 2016.
- I forhold til ultimo 2016 steg udlån med 1,3 mia. kr. svarende til 2,3%, mens indlån steg med 1,8 mia. kr. (2,7%).
- Basisindtægter af forretningsdrift udgjorde 1.246 mio. kr., hvilket var 67,9% højere end i 1. kvartal 2016.
- Driftsomkostninger og afskrivninger på driftsmidler udgjorde 470 mio. kr. mod 475 mio. kr. i 1. kvartal 2016.
- Nedskrivninger på udlån gav en indtægt på 55 mio. kr. mod en indtægt på 16 mio. kr. i 1. kvartal 2016. Nedskrivningsprocenten udgjorde -0,1, mod 0,0 i 1. kvartal 2016.
- Forretningsmæssigt udgåede derivattyper viste en indtægt på 337 mio. kr. mod en udgift på 741 mio. kr. i 1. kvartal 2016. Forretningsmæssigt udgåede derivattyper er forretninger, der ikke længere tilbydes Nykredits kunder.
- Periodens resultat efter skat udgjorde 940 mio. kr. mod -357 mio. kr. i 1. kvartal 2016, hvilket svarede til en egenkapitalforrentning på 21,8% p.a. mod -9,0% i 1. kvartal 2016.
LIKVIDITET
- Opgjort efter Liquidity Coverage Ratio-reglerne udgjorde bankens LCR-nøgletal 134% mod 153% ultimo 2016. Indlånsoverskuddet udgjorde 11,8 mia. kr. mod 11,3 mia. kr. ultimo 2016.
KAPITALGRUNDLAG
- Egenkapitalen udgjorde 17,7 mia. kr. mod 16,7 mia. kr. ultimo 2016.
- Egentlig kernekapitalprocent udgjorde 16,3 mod 14,8 ultimo 2016. Kapitalprocenten udgjorde 18,4 mod 16,6 ultimo 2016, og solvensbehovet udgjorde 10,8% mod 10,7% ultimo 2016.
INFORMATION OM NYKREDIT BANK-KONCERNEN
- Nykredit Bank-koncernens og Nykredit-koncernens kvartalsrapporter og yderligere information om Nykredit findes på nykredit.dk.
Kontakt
Kontakt presseafdelingen for yderligere kommentarer på telefon 44 55 14 50.