LEI: 21380031XTLI9X5MTY92
EBITA i Q2 var på niveau med vores forventninger, og vi fastholder vores forventninger til EBITA for hele året. Kvartalets omsætning og resultat var negativt påvirket af påskens placering sammenlignet med Q2 2016, men hvis man tager højde for antallet af arbejdsdage, oplevede Solars forretning solid vækst.
CEO Anders Wilhjelm udtaler:
"Vores hovedforretning kom ud med et forbedret resultat i H1. Vores hovedmarkeder i Danmark, Sverige, Norge og Holland genererede både vækst og indtjening, der var væsentligt højere end sidste år, og vi klarede os godt inden for både installation og industri. Som forventet blev indtjeningen dog udvandet af, at vi investerer i nye forretninger, såsom MAG45 og Solar Polaris."
| Udvalgte hovedtal (DKK mio.) | Q2 2017 | Q2 2016 | H1 2017 | H1 2016 |
| Omsætning | 2.861 | 2.811 | 5.857 | 5.467 |
| EBITA | 43 | 57 | 99 | 109 |
| Finansielle poster, netto* | -31 | -6 | 64 | -17 |
| Resultat før skat | -5 | 37 | 129 | 65 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -197 | 40 | -293 | -211 |
| Udvalgte nøgletal (%) | ||||
| Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage | 7,4 | -1,8 | 5,9 | -0,2 |
| EBITA-margin | 1,5 | 2,0 | 1,7 | 2,0 |
| Nettoarbejdskapital, ultimo/omsætning (LTM) | 11,4 | 11,1 | 11,4 | 11,1 |
| Nettoarbejdskapital , gns./omsætning (LTM)** | 10,4 | 11,2 | 10,4 | 11,2 |
| Gearing (NIBD/EBITDA), antal gange | 2,2 | 0,6 | 2,2 | 0,6 |
| Afkast af investeret kapital (ROIC) | 6,5 | 8,4 | 6,5 | 8,4 |
* Dagsværdiregulering af BIMobject AB indgår i resultatopgørelsen under finansielle indtægter.
** Beregnet som et gennemsnit af de seneste fire kvartalers lager, debitorer og kreditorer.
Omsætning i Q2 2017
- Justeret for antal arbejdsdage steg den organiske vækst til 7,4% fra -1,8% i Q2 2016.
EBITA i Q2 2017
- EBITA var på niveau med forventningerne.
- Set i forhold til Q2 2016 har der været en stigning i eksterne driftsomkostninger samt personaleomkostninger, der primært relaterer sig til MAG45s vækstrelaterede initiativer, effekten af vores opkøb af STI og Solar Polaris i 2016 og 2017 samt nødvendige omstruktureringer.
- Af de forventede 2017-omkostninger til innovation og forretningsudvikling samt nødvendige omstruktureringer lå godt DKK 30 mio. i H1. Operationel EBITA steg dermed til ca. DKK 130 mio. fra ca. DKK 115 mio. i H1 2016.
Forventninger til 2017
- Vi forventer en omsætning på over DKK 11,4 mia., svarende til en organisk vækst på mere end 3%.
- I 2017 forventer vi at bruge ca. DKK 25 mio. på innovation og forretningsudvikling samt ca. DKK 20 mio. på omstruktureringer.
- Vi fastholder vores forventninger til EBITA i 2017 på omkring DKK 300 mio.
| EBITA-overblik DKK mio. | Guidance 2017 | Realiseret 2016 |
| Operationel EBITA | 345 | 302 |
| Innovation og forretningsudvikling | -25 | -20 |
| Engangsomkostninger | -20 | -15 |
| Positive engangsbeløb | 0 | 11 |
| EBITA | 300 | 278 |
Audio webcast og telekonference i dag
Præsentationen af Delårsrapport Q2 2017 foregår på engelsk den 10. august 2017 kl. 11.00. Præsentationen bliver transmitteret som en audio webcast og kan følges på www.solar.eu. Deltagelse er mulig via den tilknyttede telekonference.
Indkaldsnumre til telekonferencen:
DK: tlf. +45 354 455 83
UK: tlf. +44 203 194 0544
US: tlf. +1 855 269 2604
Med venlig hilsen
Solar A/S
Anders Wilhjelm
Kontaktpersoner:
CEO Anders Wilhjelm - tlf. 79 30 02 01
CFO Michael H. Jeppesen - 79 30 02 62
Director, Stakeholder Relations Charlotte Risskov Kræfting -
tlf. 40 34 29 08
Bilag: Delårsrapport Q2 2017, side 1-33 (på engelsk).
Fakta om Solar
Solar-koncernen er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.
Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores kunder til vindere.
Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2016 en omsætning på 11,1 mia. kroner og beskæftiger over 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på engelsk og dansk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og danske version er det den engelske version, der er gældende.