Selskabsmeddelelse
23. marts 2018
Meddelelse nr. 11
Fredag den 23. marts 2018 afholdtes ordinær generalforsamling i Nilfisk Holding A/S.
Generalforsamlingen godkendte følgende:
- Årsrapporten for 2017 indeholdende koncernregnskab, ledelsens beretning, revisionspåtegning og årsberetninger, herunder det af bestyrelsen fremsatte forslag om at årets overskud overføres til næste år
- Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion
- Bestyrelsens forslag om vederlag til bestyrelsen for 2018
Jens Due Olsen, Lars Sandahl Sørensen, Jens Maaløe, Jutta af Rosenborg, Anders Runevad og René Svendsen-Tune blev genvalgt til selskabets bestyrelse.
Som selskabets revisor genvalgtes Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets vederlagspolitik blev vedtaget.
Forslag fra bestyrelsen om tildeling af en ekstraordinær engangsbonus til selskabets administrerende direktør blev vedtaget.
Endelig bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til at erhverve egne aktier, jf. Selskabslovens § 198.
Selskabet har for nylig afholdt valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, da de tidligere medarbejderrepræsentanters valgperiode nærmede sig udløb. De afgående medarbejderrepræsentanter, Jean-Marc Rios Dionne, Yvonne Markussen og Michael Gamtofte, fratrådte umiddelbart efter generalforsamlingen. De nyvalgte medarbejderrepræsentanter er valgt for perioden 2018 til 2022 og tiltrådte bestyrelsen umiddelbart efter generalforsamlingen. De nyvalgte medarbejderrepræsentanter er Gerner Raj Andersen (nyvalgt), Søren Giessing Kristensen (nyvalgt) og Michael Gamtofte (genvalgt).
På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Jens Due Olsen valgt til formand og Lars Sandahl Sørensen valgt til næstformand.
Formandens beretning kan læses på investor.nilfisk.com.
Kontakt
Investor Relations
Henrik Mølgaard
Head of Investor Relations
T: +45 2046 4948
Media Relations
Louise Refsgaard Klinge
Global Media Relations
T: +45 2067 0833
11 Meddelelse_23032018_Ordinær generalforsamling i Nilfisk Holding