Euroinvestor køber Boliga.dk


Euroinvestor.com A/S køber 51 pct. af Boliga Aps for at skabe den førende
uafhængige por-tal for boligmarkedet. Opkøbet sker som et led i Euroinvestors
strategi om, at udvide virk-somhedens nuværende aktiviteter, primært indenfor
investering, til at dække alle centrale områder indenfor privat-økonomi. I maj
2007 blev Boliga.dk besøgt af 50.000 unikke brugere, som tilsammen læste
2.750.000 sider. 

---

Boliga.dk er en uafhængig boligportal, som giver overblik over samtlige boliger
der er til salg på Internettet lige nu, herunder dagligt opdaterede oplysninger
om prisfald og prisstigninger, liggetider og M2-priser for et givet
boligområde. 
 
Boliga.dk gik i luften i januar 2007 og er på få måneder blevet en af
danskernes foretrukne boligportaler. I maj 2007 blev Boliga.dk besøgt af 50.000
unikke brugere, som tilsammen læste 2.750.000 sider. 

- I dag leveres oplysninger om prisudviklingen på boligmarkedet typisk af Dansk
Ejen-domsmæglerforening, Realkreditrådet eller ejendomsmæglerne selv. Vi mener,
at der er behov for større uafhængighed og gennemsigtighed, til gavn for alle
aktører på boligmarkedet, siger Søren Alminde bestyrelsesformand for
Euroinvestor. 

Euroinvestor.dk har siden 1997 bidraget til at demokratisere adgangen til
aktieinformation ved at give private investorer nem adgang til flest mulige
relevante informationer og værktøjer. Dette har medvirket til skabelsen af en
stærk folkelig aktiekultur i Danmark. 

Nu er turen kommet til boligmarkedet, hvor Euroinvestors mål også er, at skabe
et mere overskueligt og transparent marked. 

- Kombinationen af vores 450.000 unikke brugere på Euroinvestor.dk,
Boligpriser.dk som vi i forvejen ejer og købet af Boliga.dk er det perfekte
afsæt til at skabe den førende boligpor-tal i Danmark. Danskernes interesse for
fast ejendom har aldrig været større, og vi forventer, at der vil være en
betydelig interesse blandt boligkøbere og -sælgere samt annoncører, siger Søren
Alminde. 

Opkøbet sker som et led i Euroinvestors strategi om, at udvide virksomhedens
nuværende aktiviteter, primært indenfor investering, til at dække alle centrale
områder indenfor privat-økonomi. 

- Boligmarkedet har afgørende betydning for danskernes privatøkonomi og er tæt
knyttet til udviklingen på finansmarkedet, derfor er det naturligt for os at
ekspandere i denne retning, siger Søren Alminde. 

Når boligportalen har vist sit værd i Danmark, vil konceptet let kunne
overføres til EuroIn-vestors øvrige investorportaler i Frankrig, England,
Holland, Spanien, Italien, Sverige og Norge. 

Der  er dags dato indgået aftale om Euroinvestor.com A/S' køb af 51 pct. af
anpartskapita-len i Boliga Aps. Dette sker ved en kapitalforhøjelse i Boliga
Aps som forventes gennemført i indeværende uge. 

Aftalen forventes ikke at påvirke resultatet for indeværende regnskabsår.
Euroinvestor.com A/S forventer fortsat en omsætning på DKK 17,5 mio. - DKK 19,0
mio. og en EBIT-margin på 50 - 55 pct. for regnskabsåret 2006/2007. 

Euroinvestor er Danmarks førende investorportal. 
Se mere på: www.euroinvestor.dk 

Boligas hjemmeside: www.boliga.dk


Yderligere oplysninger
Euroinvestor.com A/S			
Adm. direktør Nicolai Frisch			
Telefon (+45) 26 81 81 28

Attachments

meddelelse_8_260607.pdf