Vestas modtager store ordrer fra det kinesiske marked


Selskabsmeddelelse fra                                                          
Vestas Wind Systems A/S                                                         


Randers, den 3. august 2007                                                    
Selskabsmeddelelse nr. 30/2007

Vestas modtager store ordrer fra det kinesiske marked                           

Vestas har modtaget to ordrer på 25 stk. V80-2,0 MW-vindmøller med en samlet    
kapacitet på 100 MW.                                                            

Ordrerne er modtaget fra China Long Yuan Electric Power Group Corp., som er et  
af Kinas store statsejede elselskaber inden for elsektoren. Ordrerne omfatter   
levering af komplette vindmøller inklusiv tårne, samt idriftsættelse,           
VestasOnline™ SCADA-system og en toårig vedligeholdelses- og serviceaftale.     

Levering af vindmøllerne påbegyndes i løbet af første halvår 2008, og projektet 
vil blive etableret i Chifeng i Indre Mongoliet. Projektet forventes afsluttet  
ved udgangen af 2008.                                                           

“Vi glæder os meget over at fortsætte vores tætte samarbejde med Long Yuan, som 
er en af de førende inden for drift af vindkraftanlæg i Kina, og som længe har  
været kunde hos Vestas,” siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for Vestas 
Asia Pacific A/S og fortsætter: “Samtidig glæder vi os overordentligt meget     
over, at vindmøllerne vil blive leveret fra vores kinesiske produktionsfacilitet
i Tianjin.”                                                                     

Ovennævnte ordrer påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2007, jf.   
Fonds­børs­med­delelse nr. 20/2007 af den 15. maj 2007.                         

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for   
Vestas Asia Pacific A/S, tlf. +65 6303 6510/+65 9660 6510, eller til Peter      
Wenzel Kruse, chef for Group Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf.   
9730 0000.                                                                      

Med venlig hilsen                                                               
Vestas Wind Systems A/S                                                         


Ditlev Engel                                                                    
Koncernchef (CEO)

Attachments

070803-mfkdk-30.pdf