MEDDELELSE OM RESULTATET AF STODIR'S FRIVILLIGE BETINGEDE KØBSTILBUD TIL ALLE AKTIONÆRERNE I KEOPS A/S


Indberettet via Company News Service den 3. september 2007


MEDDELELSE OM RESULTATET AF STODIR'S FRIVILLIGE BETINGEDE KØBSTILBUD TIL ALLE
AKTIONÆRERNE I KEOPS A/S 


Må ikke offentliggøres eller distribueres i USA, Canada, Australien eller Japan


Fasteignafélagið Stoðir hf. har anmodet Keops A/S om at offentliggøre det
vedlagte resultat af det frivillige betingede købstilbud på aktierne i Keops
A/S af den 27. juli 2007, som udløb den 31. august 2007, med oplysning om, at
alle købstilbuddets betingelser er opfyldt, hvorfor købstilbuddet vil blive
gennemført. 


Med venlig hilsen

Keops A/S
 


3. september 2007



RESULTAT AF FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD PÅ ALLE AKTIERNE I KEOPS A/S

Den 29. juni 2007 offentliggjorde Fasteignafélagið Stoðir hf. (”Stoðir”)
beslutning om at afgive et betinget frivilligt købstilbud (”Købstilbuddet”) til
alle aktionærer i Keops A/S (”Keops”). Den 27. juli 2007 blev tilbudsdokumentet
offentliggjort. 
Købstilbuddet udløb den 31. august 2007 kl. 20.00 dansk tid, og på det
tidspunkt havde Stoðir modtaget gyldige accepter for et samlet antal på
176.053.918 Keops aktier à nominelt DKK 1, svarende til 96,72% af aktierne og
stemmerettighederne i Keops (inklusiv Keops' egne aktier og inklusiv
aktieoptioner). 
De modtagne gyldige accepter fordeler sig med 53.119.741 Keops aktier (30,2%),
for hvilke der er valgt kontant betaling, samt med 122.934.177 Keops aktier
(69,8%), for hvilke der er valgt nye Stoðir aktier som betaling. Til de mere
end 350 Keops aktionærer, der har valgt nye Stoðir aktier som betaling, vil der
blive udstedt 2.364.195.277 nye Stoðir aktier. 
Stoðir anser alle betingelser i Købstilbuddet for at være opfyldt, og bekræfter
at ville gennemføre Købstilbuddet. Afregning forventes at finde sted den 6.
september 2007 gennem Værdipapircentralen. 
Stoðir agter at iværksætte tvangsindløsning med henblik på erhvervelse af de
resterende Keops aktier, og vil inden for få dage anmode Keops' bestyrelse om
at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Keops, med henblik på
blandt andet at opnå bemyndigelse fra aktionærerne til at søge Keops aktierne
afnoteret fra OMX Den Nordiske Børs København. 

På vegne af Fasteignafélagið Stoðir hf.

Skarphéðinn B. Steinarsson

For yderligere information, kontakt venligst:

Skarphéðinn B. Steinarsson, CEO
Telefon +354-660-0063
Fasteignafélagið Stoðir hf.
Kringlan 4-12
103 Reykjavik
Island

Attachments

fbm_309_dk.pdf