Selskabsmeddelelse nr.16, 2007 / Mondo A/S


Mondo A/S indgår rammeaftale med Kuoni Travel Ltd. 


Mondo har modtaget den største ordre i selskabets historie på leverance af
Mondo's TravelEngine, der er en Microsoftbaseret bookingplatform til online
distribuition. Der er tale om en rammeaftale på leverancer over de næste 21
måneder. 

Ordren er modtaget fra Kuoni Travel Ltd., Schweiz, som med en omsætning på mere
end DKK 18 mia. er en af verdens største rejsearrangører. Ordren omfatter
licens og tilpasning af Mondo's booking engine til distribution i 13 lande i
Europa, Asien og fjernøsten. Endvidere er der indgået aftale om vedligeholdelse
og support. I Danmark står Kuoni Group bag mærkerne Apollo, Novair og Kuoni. 

”Mondo tilbyder en kombination af viden og teknologi, som understøtter vores
ambition om at være en af verdens bedste og mest succesfulde rejsekoncerner. På
online-området er time-to-market helt afgørende” siger Bojan Jokic, CIO, Kuoni
Group. 

Levering påbegyndes indeværende år og projektet forventes afsluttet senest i 3.
kvartal  2009. 

“Vi glæder os meget over denne ordre med en af verdens største rejsearrangører”
siger Lars Munch Johansen, VP salg og marketing, Mondo A/S og fortsætter:
“Samtidig glæder vi os overordentligt meget over, den blåstempling som Kuoni
Group giver til kvaliteten af vores TravelEngine løsning, den Microsoftbaserede
udvikling on- og offshore samt kompetencer indenfor hosting.” 

Ovennævnte ordre påvirker ikke Mondo's forventninger til 2007 som udmeldte i 
Selskabsmeddelelse nr. 13/2007 af den 31. august 2007. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lars Munch Johansen, VP salg og marketing,
Mondo A/S, på tlf. 3913 0200 eller lmj@mondo.dk. 


Med venlig hilsen


Morten Steen Jørgensen 			Claus Wellendorf
Bestyrelsesformand			         Konst. direktør

Attachments

fondsmeddelelse nr 16 20071107.pdf