Orientering om afholdt ekstraordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S


Selskabsmeddelelse                                                              



Orientering om afholdt ekstraordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S        

I henhold til indkaldelsen blev der i dag fredag den 21. december 2007 afholdt  
ekstraordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S.                              

Den foreslåede vedtægtsændring i § 5 om udvidelse af bestyrelsens bemyndigelse  
til at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med indtil i alt 
nom. DKK 76.000.000 (3.800.000 stk. aktier à 20 kr.) indtil 31.12.2011 blev     
endeligt vedtaget af generalforsamlingen.                                       


Asger Aamund                                                                    
Formand for bestyrelsen                                                         


Kontaktperson:                                                                  
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor Relations & Corporate  
Communications, telefon: 4460 8212 eller 4017 5103                              



NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på OMX Den
Nordiske Børs København A/S. Kerneforretningen dækker udvikling af nye          
lægemidler baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på   
ionkanaler og sygdomme i centralnervesystemet (CNS). En betydelig del af        
Selskabets aktiviteter er partnerfinansieret via en bred strategisk alliance med
GlaxoSmithKline (GSK) og samarbejdsaftaler med bl.a. Abbott og Astellas.        
Lægemiddelpipelinen omfatter 12 kliniske (fase I-III) udviklingsprogrammer:     
ACR16 inden for Huntingtons sygdom (fase III forberedelse), tesofensine inden   
for fedme (fase III forberedelse), NS2359 inden for depression (fase II) og ADHD
(fase II) i samarbejde med GSK, NS1209 inden for epilepsi og smerte (fase II),  
ABT-894 inden for ADHD (fase II) og smerte (fase II) i samarbejde med Abbott,   
ACR16 inden for skizofreni (fase I) i samarbejde med Astellas, ACR325 inden for 
maniodepressiv sygdom og Parkinsons sygdom (fase I), ABT-107 og ABT-560 til     
behandling af flere forskellige CNS-sygdomme, begge (fase I) i samarbejde med   
Abbott, samt NSD-644 (fase I) i samarbejde med GSK. NeuroSearch har desuden en  
bred portefølje af prækliniske lægemiddelkandidater og har kapitalandele i flere
biotekvirksomheder.

Attachments

fonds.38-07 - afholdt ekstraordinr 21.12.2007 - dk - final.pdf