4. kvartal 2008: Jobindex vokser 60% - og overskuddet stiger med 80%


Forventningerne til vækst og indtjening blev indfriet, da Danmarks største
jobdatabase i dag sendte sin kvartalsrapport til OMX/Københavns Fondsbørs. 

Og Jobindex fastholder forventningerne til et godt 2008, trods den seneste
økonomiske udvikling. 

Sidste sommer sendte direktør Kaare Danielsen fra Jobindex sin virksomhed på
First North-børsen med forventninger om en 2007-omsætning på 100 mio. kr. og et
resultat på 34 mio. kr før skat. Med Jobindex' netop udsendte kvartalsrapport
for 4. kvartal er forventningerne blevet indfriet, og Jobindex nåede endda et
overskud på 39 mio. kr. før skat for hele 2007, hvilket er ny rekord for
selskabet. 

Rekordhøjt antal jobannoncer
- det er muligt at væksten er aftagende, men lige nu er det danske jobmarked
fortsat præget af rekordlav ledighed, samtidig med at der aldrig har været
flere jobannoncer på internettet end netop nu, og det betyder kamp om de bedste
medarbejdere, fortæller Kaare Danielsen. Jobindex oplever både vækst i antal
kunder og annoncer, men også i virksomhedernes metoder og
rekrutteringsgrundlag. 

Forventet vækst på 30% i 2008
Selv om jobvæksten tager af, så fortsætter Jobindex sin vækst i omsætning og
indtjening og fastholder forventningerne fra prospektet om en 2008-omsætning på
130 mio. kr og et overskud på 44 mio. kr før skat. 

Nu handler det om 'drømmejobbet'
- 2008 kommer ikke til at handle om kvantitet, men om kvalitet i de job, der
bliver tilbudt, fortæller Kaare Danielsen: Den tid, hvor medarbejdere kun
skifter job for at prøve noget nyt, er forbi. Det er drømmejobbet - det rigtige
job - der er målet for flere og flere jobsøgende, og det er virksomhederne ved
at indstille sig på, slutter han. 

Yderligere oplysninger:
Direktør Kaare Danielsen
Telefon 38323360 / 20735010

Attachments

kvartalsrapport 4 kvartal 2007.pdf