Mondo skifter hovedaktionær som tilfører ny kapital


København, den 28. marts 2008



Til Københavns Fondsbørs                                                        

Fondsbørsmeddelelse nr. 9 - 2008 / Mondo A/S                                    

Mondo skifter hovedaktionær som tilfører ny kapital                             

Følgende aktionærer i Mondo A/S - Rap Holding ApS, Raptitus Holding ApS, Groth &
Blok ApS, JOSA Handelsselskab ApS, Cosmo CPH A/S, Frank Mogensen Holding ApS,   
Ardena ApS, 3 Boel Invest I A/S og Rasmus Foged Holding ApS - sælger i alt 20
mio. aktier til Ib Kunøes holdingselskab Consolidated Holdings A/S (13 mio.
aktier), Gaardboe Holding A/S (5 mio. aktier), CEFPC ApS (1 mio. aktier) samt
L1 Holding ApS (1 mio. ktier). 

De nye aktionærer har herefter tilsammen 42,7 pct. af selskabets aktiekapital.  

Consolidated Holdings A/S stiller 25 mio. kr. til rådighed for selskabet som    
ansvarligt lån. Lånet ændres til et konvertibelt lån senest den 2. maj 2008. Det
konvertible lån kan i perioden 1. april 2009 til 30. juni 2009 konverteres til  
aktiekapital til kurs 100.                                                      

Hvis konverteringsretten udnyttes vil samtlige selskabets aktionærer blive      
tilbudt at tegne aktier i forhold 1:1 ligeledes til kurs 100.                   

Selskabet vil ved den kommende generalforsamling den 25. april 2008 foreslå en  
ny bestyrelse, hvor Ib Kunøe vil blive foreslået som ny bestyrelsesformand.     
Morten Steen Jørgensen (selskabets nuværende bestyrelsesformand) og Michael     
Gaardboe, koncernchef i Columbus IT, vil blive foreslået som medlemmer af       
bestyrelsen.                                                                    

Selskabets CFO Claus Wellendorf fratræder sin stilling og selskabets CSO Lars   
Munch Johansen udtræder af direktionen, men fortsætter i selskabet. 

På bestyrelsens vegne                                                           



Morten Steen Jørgensen                                                          
Bestyrelsesformand for Mondo A/S                                                

København, 28. marts 2008

Attachments

mondo - selskabsmeddelelse nr 9 - 2008 - storaktionrmeddelelse.pdf