Meddelelse i forbindelse med forhøjelse af aktiekapitalen.


København den 25. april 2008



Selskabsmeddelelse nr.15, 2008 / Mondo A/S 



Meddelelse i forbindelse med forhøjelse af aktiekapitalen. 
Resumé:  Mondo A/S har i forbindelsen erhvervelsen af Alpha IT A/S  og
Netdanmark A/S erlagt en del af købesummen ved konvertering. Aktierne, der
knyttes til denne emission, er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den
17. april 2007. Mondo A/S ansøger aktierne optaget til handel og officiel
notering på OMX Nordic Exchange A/S og skal med henvisning til Regler for
udstedere - Del II Aktier, Oplysningskrav ved aktiers optagelse til handel §3
hermed oplyse følgende: 

Beslutningen, der ligger til grund for udstedelsen af nye aktier
Bestyrelsen for Mondo A/S (CVR-nr. 27 09 42 95) har den 28. marts 2008
besluttet at udnytte bemyndigelsen givet på selskabets ordinære
generalforsamling den 12. april 2007 til gennemførelse af bl.a. rettede
kapitalforhøjelser, der knyttes til opkøb af virksomheder. Den rettede
kapitalforhøjelse ved opkøbet af Alpha IT A/S og Netdanmark A/S svarer til en
udvidelse af selskabets nominelle aktiekapital på DKK 3.862.471 svarende til
3.862.471 aktier a nominelt DKK 1 og lig med 9,00% af den før
kapitalforhøjelsen værende aktiekapital. 

Bemyndigelse til forhøjelse af aktiekapitalen
Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen vedtaget
på generalforsamling den 12. april 2007 hvor bestyrelsen indtil den 01. april
2012 er 
bemyndiget til, i en eller flere emissioner, at forhøje aktiekapitalen ved
tegning af 
nye aktier med indtil nominelt DKK 25.000.000 svarende til 25.000.000 stk.
aktier 
af DKK 1. Efter gennemførsel af den rettede kapitalforhøjelse af 28. marts 2008
er 
bestyrelsen således bemyndiget til yderligere at forhøje aktiekapitalen med
indtil nominelt 
DKK 21.137.529. Kapitalforhøjelsen gennemføres ved konvertering af selskabets
restforpligtelse på købesum overfor sælgerne af aktier i Alpha IT A/S og
Netdanmark A/S. 

Udviklingen i aktiekapital 
Udviklingen af selskabets aktiekapital vil være som følger:
Aktiekapital er før udvidelsen DKK 42.902.147 svarende til 42.902.147 aktier a
nominelt DKK 1 og efter udvidelsen vil aktiekapitalen være DKK 46.764.618
svarende til 46.764.618 aktier a DKK 1 nominelt. 

Rettighederne, der er knyttes til de nye aktier
Der er en lock-up periode på 1.336.675 aktier udstedt i forbindelse med opkøbet
af Netdanmark A/S. Erhvervelsen af Netdanmark A/S var endelig den 15. juni
2007, og lock-up perioden på 2 år begynder den 15. juni 2007. 
For de nytegnede aktier gælder samme rettigheder som for de øvrige aktier, og
aktierne giver således ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra det
tidspunkt, kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De nye aktier søges optaget til notering på OMX Nordic Exchange A/S i henhold
til de herom gældende regler. Kapitaludvidelsen er registreret hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen den 17. april 2008. De nye aktier er omsætningspapirer, og
der gælder ikke nogen indskrænkninger i aktiernes frie omsættelighed udover den
ovenfor nævnte lock-up periode. 
I forbindelse med udlodning af udbytte tilbageholdes udbytteskat i henhold til
gældende skattelovgivning. De nye aktier bærer fuldt udbytte fra regnskabsåret
2008. Selskabet regnskabsår er 1. januar- 31. december.

Tidsplan for aktiernes optagelse til notering
Aktierne forventes registreret hos Værdipapircentralen og optaget til handel og
officiel notering på OMX Nordic Exchange snarest muligt. Mondos aktiens
ISIN-kode er: 
DK0060047256.

Tegningskursen
Tegningskursen er fastsat til DKK 5,98 pr. aktie. Tegningskursen er fastsat som
et gennemsnit af børskursen over 10 handelsdage af selskabets aktier fra den
15. april 2007. 
Yderligere oplysninger


Med venlig hilsen


Morten Steen Jørgensen 			
Bestyrelsesformand

Attachments

mondo as - selskabsmeddelelse nr 15 25.04-08.pdf