Stor leveringsaftale med fransk mæglerkæde


First North meddelelse nr. 22-2008                                              

		     8. oktober 2008                                                         


Esoft systems France indgår stor leveringsaftale med fransk mæglerkæde 

Esoft systems France, der er et 100 % ejet datterselskab af esoft systems a/s   
har indgået en leveringsaftale med en af Frankrigs største mæglerkæder L'Adresse
om :                                                                            

- et abonnement primært i Paris og Sydfrankrig på en fast større
minimumsvolumen 
på 1000 pakker af fotoydelser                                                   

- en integration af esoft systems ydelser på deres intranet, så alle deres
mæglere 
ca. 400 får direkte adgang til esoft systems                                    

- en præsentation af esoft systems ydelser for 22 regionschefer, der
efterfølgende 
promoverer produkterne over for de enkelte mæglere                              

- en præsentation for alle kædens mæglere på deres uddannelseskonference medio 
oktober 2008 på Malta                                                           

- igangsætning af fotopakker i Paris området med fokus på lejligheder 

Denne aftale markerer et gennembrud på markedet for esoft systems France, der   
hermed bekræfter værdien af det indgåede partnerskab med L'Adresse kæden, som er
en af de mest fremgangsrige på det franske marked.                              

Esoft systems France har hovedkontor i Draguignan og ledes af landechef Ingrid  
Herth.                                                                          

Aftalen forventes at påvirke resultatet for 2008/09 esoft systems a/s positivt. 

Eventuelle kommentarer: adm. direktør René Dines Hermand, mobil: 20 300 406.    

Esoft systems, som i dag har sit hovedkontor på Skibhusvej i Odense, beskæftiger
mere end 100 medarbejdere og henvender sig til både ejendomsmæglerkæder og      
uafhængige mæglere. Esoft systems udvikler intelligente løsninger inden for     
rentegninger, stillbilleder, 360o panorama-billeder, annoncesystemer og         
hjemmesider for de mæglere som ønsker lidt mere. Esoft systems blev noteret på  
First North i marts 2007. Læs mere på www.esoftsystems.com                      

Godkendt rådgiver er Dahl-Sørensen & Partners, Virksomhedsmæglere A/S,          
Amagertorv 9. 1160 København K, tlf. 33 64 92 00.                               

Esoft systems a/s, Skibhusvej 52C, 5000 Odense C, tlf.  70 222 466