2. kvartal 2009: Jobindex vinder markedsandele trods nedgang på markedet


Jobindex vinder fortsat markedsandele trods kraftig nedgang på jobmarkedet.
Danmarks største jobdatabase fastholder derfor forventningen om en
2009-omsætning på 80 mio. kr. og et overskud på 20 mio. kr. før skat.
Forventningen forudsætter en bedring af jobmarkedet i 2. halvår 2009. 

Et hårdt år for jobmarkedet
Som ventet er 2009 et hårdt år for jobannoncemarkedet. Jobindex' nettoomsætning
i 1. halvår var på 39 mio. kr. Det er 39% lavere end samme halvår 2008. Faldet
skal ses i forhold til, at det samlede antal jobannoncer på internettet faldt
med 52% til ca. 15.000 nye jobannoncer pr. måned. Udsigter for 2. halvår 2009
er en smule mere optimistiske, til trods for at det endnu ikke kan ses på
antallet af jobannoncer, regner Jobindex med en lille bedring på jobmarkedet. 

Jobindex fejrer to år på First North
29. juni 2007 blev Jobindex optaget på First North, og det cementerede Jobindex
som den største jobdatabase i Danmark. Kursen nåede kortvarigt over 600, men
nedgangen ramte også Jobindex og kursen er pt. 280. Jobindex kan til gengæld
glæde sig over at klare sig bedre end både andre medieaktier og SmallCap
indexet. ”Alt i alt er vi glade for noteringen på First North. Vores
troværdighed er øget, og vi har slået fast, at Jobindex er den største
jobdatabase i Danmark” siger administrerende direktør Kaare Danielsen. 
 
Kvalificerede medarbejdere bliver en knap ressource
Jobindex bevarer optimismen og forventer fortsat at komme styrket ud af krisen.
”I øjeblikket viser vores statistikker, at vi vinder markedsandele både blandt
private og offentlige kunder. Samtidig siger erfaringen os, at de større kriser
flytter dyre avis-annoncekroner over til den langt billigere rekruttering på
nettet. En tredje faktor, der taler for at bevare optimismen, er den
demografiske udvikling, som betyder at der bliver færre mennesker i den
arbejdsdygtige alder, hvilket om nogle år vil gøre kvalificerede medarbejdere
til en knap ressource. Alt i alt har vi god grund til at være optimistiske -
ikke mindst på lang sigt” siger Kaare Danielsen. 

Vedlagt: 
Kvartalsrapport 2. kvartal 2009 for Jobindex A/S 

Yderligere oplysninger:
Direktør Kaare Danielsen
Telefon 38323360 / 20735010

Attachments

kvartalsrapport 2  kvartal 2009.pdf