cBrain annoncerer ”Vidensarbejderens Integrerede Desktop”


cBrain annoncerer en ny produktlinie, ”Vidensarbejderens Integrerede Desktop”,
som samler de funktioner, fremtidens vidensmedarbejder har behov for, i een
integreret løsning. Herved er det muligt at øge vidensarbejderens produktivitet
ganske betydeligt. 

Med annoncering af den nye produktlinie har cBrain taget et vigtigt skridt i
forbindelse med implementering af den tidligere annoncerede vækstplan for
perioden 2009-2011. Det er således cBrains mål, at den nye produktlinie vil
bidrage med mere end 50% af selskabets omsætning i år 2011, ligesom den nye
produktlinie vil danne grundlag for selskabets kommende
internationaliseringsstrategi. 

- - -

Produktion, deling og anvendelse af viden bliver stadig vigtigere og påvirker
direkte resultaterne i både private og offentlige organisationer. Derfor må
vidensarbejderens  produktivitet til stadighed øges, ligesom digitale værktøjer
bliver en naturlig og uundværlig del af arbejdet. 

Vidensmedarbejderen anvender i dag en række enkeltstående IT-værktøjer,
eksempelvis kontorpakker, mail, CRM, intranet, listesystemer, business
intelligence og dokumenthåndtering/ESDH. 

Ved at integrere disse værktøjer i een samlet løsning, ”Vidensarbejderens 
Integrerede Desktop”, er det muligt at eliminere rutinearbejde, ligesom
organisationen kan opnå bedre overblik, øget vidensdeling og en mere sikker
styring af arbejdet. 

- - -

Det er ikke første gang, at ”integration” er grundlaget for et paradigmeskift i
IT-verdenen. 

For 25 år var ”integration” også nøgleordet, da enkeltstående økonomi- og
produktionssystemer blev udskiftet. Den gang blev alle funktioner samlet og
integreret i een løsning, og en ny generation af IT-systemer var blevet født:
de såkaldte ”ERP-systemer”. Den nye IT-teknologi, ”integreret økonomistyring”,
gjorde det muligt at opnå effektiviseringsgevinster, bl.a. gennem eliminering
af rutinearbejde og bedre overblik over virksomhedens økonomi. 

Men gevinsterne blev især høstet i de såkaldte ”blue collar”-industrier, som
har særlig fokus på forretningstransaktioner, og gennem ERP-løsninger
realiserede virksomhederne gevinster i form af mindre lagerbindinger, bedre
produktionsplanlægning, færre fejl, bedre likviditetsstyring mv. 

Indenfor de såkaldte ”white collar”-industrier, som har særlig fokus på
vidensprocesser, efterspørges nu tilsvarende produktivitetsforbedringer. Dette
gælder ikke mindst den offentlig sektor, hvor cBrain har en betydelig del af
sine aktiviteter. 

cBrains nye produktlinie, ”Vidensarbejderens  Integrerede Desktop” er udviklet
med henblik på at opfylde behovet i ”white collar”-industrierne, hvor øget
vidensproduktion, vidensdeling og anvendelse af viden er afgørende for
virksomhedernes evne til at forbedre konkurrenceevne og resultater. 

Nedenstående figur illustrerer, hvordan ”Integration” danner grundlag for et
softwaremæssigt paradigmeskift: 


Figur: Integration skaber grundlag for mere effektive IT-værktøjer


	          Enkeltstående løsninger		Integrerede løsninger



”Blue Collar	Økonomi- og 			ERP: Integrerede
Industrier” 	Produktionssystemer      		Økonomi- og 
				                    Produktionssystemer



”White Collar	Personlig produktivitet		Vidensarbejderens 
Industrier”	og Informationsbehandling		Integrerede Desktop



”Integration” var det paradigmeskift i 1990´erne, som skabte grundlaget for
ERP-revolutionen og en effektivisering af produktionsindustrierne. 

På samme måde står vi nu over for en ”integration” af de værktøjer, som
vidensarbejderen anvender. 

Herved bliver det muligt at realisere digitale effektiviseringsgevinster
indenfor vidensproducerende organisationer, de såkaldte ”white
collar”-industrier. 

- - - 

cBrain annoncerede i februar 2009 produktet ”cBrain F2”, som understøtter
digitalisering af sagsbehandlingen i offentlige organisationer. cBrain F2, som
derfor også betegnes ”sagsbehandlerens desktop”, har dannet grundlag for
udviklingen af den nye produktlinie ”Vidensarbejderens Integrerede Desktop”. 

cBrain forventer, at konceptet vil kunne anvendes bredt på tværs af
virksomheder og organisationer, hvor bedre vidensdeling og effektiv
vidensanvendelse er en vigtig resultatskabende parameter. 

Internationalt vil produktlinien, ”Vidensarbejderens  Integrerede Desktop”,
blive markedsført under navnet ”The Knowledge Worker Desktop”. 




Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen
CEO


Yderligere information:

Anne Dorthe Hermansen, IR 
Telefon: 40118608
e-mail: adh@cbrain.dk

Attachments

kf 2009 13 vidensarbejderens integrerede desktop.pdf