GRAZAX® godkendt som sygdomsmodificerende allergibehandling


Sundhedsmyndighederne i 27 europæiske lande har godkendt GRAZAX® som en
sygdomsmodificerende allergibehandling. GRAZAX® er dermed den eneste godkendte
tabletbehandling mod græspollenallergi med en dokumenteret vedvarende
vaccinationseffekt. 

Godkendelsen og den udvidede markedsføringstilladelse bygger på resultaterne
fra første opfølgningsår i et langtidsstudie (GT-08) med GRAZAX®, som blev 
publiceret på den europæiske allergikongres i juni 2009. Resultaterne
dokumenterer, at den signifikante forbedring af patienternes øjen- og
næsesymptomer samt livskvalitet fortsætter efter afslutningen af det anbefalede
behandlingsforløb. 

Patienterne i GT-08 studiet har fulgt den anbefalede treårs behandlingsplan med
GRAZAX® frem til efteråret 2007. Pollensæsonen 2008 var dermed det første
opfølgningsår, hvor patienterne ikke længere fik aktiv behandling med GRAZAX®. 

Resultaterne er banebrydende, da ALK som det første selskab nogensinde
dokumenterer en vedvarende sygdomsmodificerende vaccinationseffekt med en
tabletbaseret allergivaccine. Med traditionel symptomdæmpende allergimedicin
som eksempelvis antihistaminer og/eller steroidbaserede næsesprays opnår
patienterne ingen vedvarende vaccinationseffekt. 

Godkendelsen ændrer ikke ved ALKs økonomiske forventninger til indeværende
regnskabsår. 


ALK-Abelló A/S


Jens Bager
Adm. direktør


Kontaktperson: Per Plotnikof, Investor Relations, tlf. 2261 2525

Attachments

fm-12-09-dk.pdf