Columbus IT indgår betinget aftale om køb af softwarevirksomheden Guideix A/S


Columbus IT Partner A/S har indgået betinget aftale om overtagelse af 100 % af
aktiekapitalen i soft-warevirksomheden Guideix A/S. 

Overtagelsen gavner både Guideix' mange kunder og Columbus IT, som med aftalen
er sikret en ny brancheløsning og unik ekspertviden inden for
grossist-virksomheder og stålindustrien. 
	
Guideix har mere end 13 års erfaring med udvikling, implementering og drift af
ERP-løsninger med fokus på grossist-virksomheder og stålindustrien. 

Opkøbet er led i Columbus IT Partner A/S' strategiske satsning på at opbygge
unikke branchespecifikke løsninger inden for nøje udvalgte brancher. 

Aftalen er indgået i mellem nærtstående parter, idet Consolidated Holdings A/S,
der ved ejerskab af 32,61 % af aktierne og i henhold til stemmeretsaftaler har
stemmeretten over samlet 36,37 % af stemmerne er hovedaktionær i Columbus IT
Partner A/S, ligeledes ejer mere end 85 % af aktierne i Guideix A/S. 

Købsprisen for aktierne i Guideix A/S er aftalt til DKK 6 mio. Ifølge aftalen
sker afregningen af købe-summen i form af nyudstedte aktier i Columbus IT
Partner A/S på gennemførelsesdagen. 

Transaktionen gennemføres endeligt den 14. oktober 2009 ved, at aktionærerne i
Guideix apportindsky-der samtlige aktier i Guideix A/S til Columbus IT Partner
A/S mod samtidig tegning af nye aktier i Colum-bus IT Partner A/S for en samlet
kursværdi på DKK 6 mio. Kursværdien af aktierne i Columbus IT Part-ner A/S og
dermed antallet af aktier, der tegnes ved apportindskuddet foretaget af
aktionærerne i Guideix A/S fastlægges ifølge aftalen på baggrund af
gennemsnittet af lukkekursen for Columbus IT Partner A/S aktier på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S de seneste 5 handelsdage forud for den 14. oktober 2009. 

I forbindelse med apportindskuddet skal der uarbejdes en vurderingsberetning af
uvildig sagkyndig vur-deringsmand og gennemførelsen af transaktionen er fra
Columbus IT Partner A/S' side betinget af, at vurderingsberetningen fastslår,
at værdien af de indskudte aktier mindst svarer til det aftalte vederlag i form
af den pålydende værdi af de aktier der udstedes med tillæg af eventuel
overkurs. 



Ib Kunøe 				Claus E. Hansen
Bestyrelsesformand			Koncernchef
Columbus IT Partner A/S		Columbus IT Partner A/S


Kontakt for yderligere information:
Koncernchef Claus E. Hansen eller Koncernøkonomidirektør Heine Thorsgaard,
tlf.: +45 70 20 50 00.

Attachments

bm_10_2009_columbus_it_indgar_betinget_aftale_om_kb_af_softwarevirksomheden_guideix_as.pdf