Halvårsrapport 2010


Vedlagt fremsendes selskabets halvårsrapport for første halvår 2010, hvoraf
følgende kan fremhæves: 

• Alm. Brand Pantebreve A/S har i første halvår 2010 realiseret et underskud på 
46,5 mio.kr. mod et underskud på 22,3 mio.kr. i samme periode sidste år.
• Resultatet tilskrives den negative konjunkturudvikling, som har medført
større konstaterede tab end forventet samt nødvendiggjort yderligere
nedskrivninger på især private danske pantebreve. 
• Resultatet er positivt påvirket af en urealiseret kursgevinst af
pantebrevsbeholdningen, primært som følge af rentefald, samt af en urealiseret
valutakursgevinst på afdækning af svenske kroner. 
• Egenkapitalen udgjorde 36,7 mio.kr. ultimo første halvår 2010 mod 83,2
mio.kr. ultimo 2009. Den indre værdi pr. aktie udgjorde 22 kr. ultimo første
halvår 2010 mod 50 kr. ultimo 2009. 
• Selskabet nedjusterer forventningerne til årets resultat fra et underskud i
niveauet 60-70 mio.kr. til et underskud i niveauet 80 mio.kr. Såfremt
årsresultatet realiseres som forventet, vil egenkapitalen alene udgøre 5
mio.kr. 

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
bestyrelsesformand Søren Boe Mortensen eller direktør Bo Chr. Alberg på
telefon 35 47 70 14. 

Med venlig hilsen
Alm. Brand Pantebreve A/S

Søren Boe Mortensen	
Bestyrelsesformand

Attachments

abp-11-2010 - halvarsrapport h1 2010.pdf abp-11-2010 -  halvarsrapport 2010.pdf