Ændring af vedtægter som følge af kapitalforhøjelse


Max Bank A/S vedtægter.                                    

                                 (Reg.nr. 1600)                                 



--------------------------------------------------------------------------------
|                               |   28. oktober   |                            |
|                               |      2010       |                            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Bankens navn, hjemsted, formål og virksomhed                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 1                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bankens navn er: ”Max Bank A/S”. Dens hjemsted er Næstved kommune.    |
|      | Banken driver tillige virksomhed under binavnene ”Skælskør Bank       |
|      | Aktieselskab”, ”A/S Haandværkerbanken", "A/S Skjelskør Laane- og      |
|      | Diskontobank" og "SB-Bank A/S”.                                       |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 2                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt anden ifølge           |
|      | banklovgivningen tilladt virksomhed.                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiekapitalen                                                               |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3                                                                    |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bankens aktiekapital er 152.446.260 kr. Aktiekapitalen er fuldt       |
|      | indbetalt.                                                            |
|      | Bestyrelsen bemyndiges til at udvide aktiekapitalen ad en eller flere |
|      | omgange med ind til i alt nominelt 110.000.000 kr. med fortegningsret |
|      | for eksisterende aktionærer. De nye aktier er omsætningspapirer.      |
|      | Aktierne skal lyde på navn og noteres i bankens ejerbog. Aktierne kan |
|      | ikke transporteres til ihændehaver. Der skal ikke gælde               |
|      | indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og de nye aktionærer  |
|      | skal ikke være forpligtet til at lade deres aktier indløse.           |
|      | Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers              |
|      | fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. De nye aktier giver ret    |
|      | til udbytte og andre rettigheder i banken fra sidste tegningsdag.     |
|      | Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de for en kapitaludvidelse  |
|      | nødvendige ændringer af vedtægterne. Bemyndigelsen i denne § 3 er     |
|      | gældende til 22. marts 2015.                                          |
|      | Bestyrelsen har ved bestyrelsesbeslutning af 1. oktober 2010 truffet  |
|      | beslutning om delvis udnyttelse af bemyndigelsen i § 3. Som           |
|      | konsekvens heraf, er der tegnet nye aktier i selskabet for nominelt   |
|      | 83.152.500 kr. Restbemyndigelsen i § 3 udgør herefter nominelt        |
|      | 26.847.500 kr.                                                        |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.1                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | I henhold til beslutning på bankens ekstraordinære generalforsamling  |
|      | 10. august 2009 har banken optaget et lån med en hovedstol på         |
|      | 204.072.000 kr. som hybrid kernekapital i henhold lov om statsligt    |
|      | kapitalindskud i kreditinstitutter (kapitalindskuddet).               |
|      | Kapitalindskuddet er optaget til kurs 100 og uden ret for bankens     |
|      | aktionærer til forholdsmæssig tegning af lånet. Ved beslutning på     |
|      | ekstraordinær generalforsamling 20. april 2010 har banken ændret      |
|      | vilkårene for kapitalindskuddet, herunder besluttet at lånet optaget  |
|      | som tranche 1 skal kunne konverteres til aktier i banken, således at  |
|      | de hidtidige bestemmelser om konvertering af tranche 2 udgår og       |
|      | afløses af vilkår om konvertering, hvorefter der fremadrettet kan ske |
|      | frivillig konvertering af kapitalbeviserne for både tranche 1 og 2    |
|      | samt obligatorisk konvertering af kapitalbeviserne for tranche 2.     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.2                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Kapitalindskuddet er opdelt i to trancher, hvor tranche 1 udgør       |
|      | 116.612.000 kr. og tranche 2 udgør 87.460.000 kr. For tranche 1 er    |
|      | udstedt kapitalbeviser, som banken i visse tilfælde har ret til at    |
|      | forlange konverteret til aktier i banken (”Kapitalbeviser med         |
|      | Frivillig Konvertering”). For tranche 2 er udstedt kapitalbeviser,    |
|      | som banken i visse tilfælde har ret til at forlange konverteret til   |
|      | aktier i banken og som banken tillige har pligt til at lade           |
|      | konvertere til aktier i banken i overensstemmelse med lov om          |
|      | statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (”Kapitalbeviser med     |
|      | Frivillig og Obligatorisk Konvertering”). De nærmere krav til bankens |
|      | aftale om optagelsen af Kapitalindskuddets tranche 1 og udstedelsen   |
|      | af Kapitalbeviser med Frivillig Konvertering fremgår af Bilag 1, der  |
|      | udgør en integreret del af bankens vedtægter. De nærmere krav til     |
|      | bankens aftale om optagelsen af kapitalindskuddets tranche 2 og       |
|      | udstedelsen af Kapitalbeviser med Frivillig og Obligatorisk           |
|      | Konvertering fremgår af Bilag 2 , der tillige udgør en integreret del |
|      | af bankens vedtægter.                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.3                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | I overensstemmelse med Bilag 1 og 2 gælder for såvel Kapitalbeviserne |
|      | med Frivillig Konvertering som for Kapitalbeviserne med Frivillig og  |
|      | Obligatorisk Konvertering at de er ansvarlige stående lån uden        |
|      | udløbsdato efter de nærmere regler i lov om finansiel virksomhed og   |
|      | tilhørende regulering (hybrid kernekapital), at de forrentes med en   |
|      | rentesats pro anno, der på optagelsesdagen udgør 11,19%, og at        |
|      | rentesatsen vil kunne forhøjes i forhold til fremtidige               |
|      | udbyttebetalinger inden for de i henholdsvis Bilag 1 og 2 nærmere     |
|      | krav til lånevilkår, at kapitalbeviserne er uopsigelige fra bankens   |
|      | side til og med udløbet 24. august 2012 deraf, at de Konvertible      |
|      | Kapitalbeviser forfalder til indfrielse, såfremt at (i) banken træder |
|      | i likvidation, (ii) der afsiges konkursdekret mod banken eller (iii)  |
|      | Finanstilsynet inddrager bankens tilladelse som pengeinstitut og      |
|      | godkender afvikling af banken, bortset fra afvikling gennem fusion, i |
|      | henhold til § 227 i lov om finansiel virksomhed, samt at de           |
|      | Konvertible Kapitalbeviser skal udstedes som dematerialiserede        |
|      | værdipapirer i VP Securities A/S, idet der ikke skal gælde            |
|      | indskrænkninger i de Konvertible Kapitalbevisers omsættelighed.       |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.4	                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | De Konvertible Kapitalbeviser med Frivillig og Obligatorisk           |
|      | Konvertering skal konverteres til aktier i de medfør af lov om        |
|      | statsligt kapitalindskud fastsatte tilfælde og inden for de i Bilag 2 |
|      | nærmere angivne krav til lånevilkår, såfremt Finanstilsynet           |
|      | fremsætter påbud herom (obligatorisk konvertering). Konverteringen    |
|      | sker i overensstemmelse med de i Bilag 2, pkt.  12, anførte vilkår og |
|      | kan finde sted i perioden fra udstedelsen og indtil de Konvertible    |
|      | Kapitalbeviser er indfriet. Konverteringskursen fastsættes som        |
|      | markedsværdien af bankens aktier umiddelbart efter offentliggørelsen  |
|      | af meddelelsen om konvertering, som nærmere opgjort af en uvildig     |
|      | statsautoriseret revisor efter reglerne i Bilag 2, pkt. 12.4.         |
|      | Konverteringskursen skal som minimum være pari.                       |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.5                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | De Konvertible Kapitalbeviser med Frivillig og Obligatorisk           |
|      | Konvertering samt de Konvertible Kapitalbeviser med Frivillig         |
|      | Konvertering (med tillæg af påløbet ikke-betalt kuponrente, hvis der  |
|      | tilvejebringes et selskabsretligt grundlag) kan banken, i perioden    |
|      | fra registreringen af de nye vilkår for kapitalbeviserne for tranche  |
|      | 1 og 2 i VP frem til 24. august 2014 og i overensstemmelse med de i   |
|      | henholdsvis Bilag 1 og 2 nærmere angivne krav til lånevilkår,         |
|      | forlange konverteret til aktier, hvis bankens hybride                 |
|      | kernekapitalprocent overstiger 35 (frivillig konvertering).           |
|      | Konverteringskursen fastsættes som markedsværdien af bankens aktier   |
|      | umiddelbart efter offentliggørelsen af meddelelsen om konvertering,   |
|      | som nærmere opgjort af en uvildig statsautoriseret revisor efter      |
|      | reglerne i pkt. 11.7 i henholdsvis Bilag 1 og 2. Konverteringen kan   |
|      | alene ske, hvis kursen som minimum er pari.                           |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.6                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Hvis bankens solvens vil være mindre end 110 % af solvenskravet       |
|      | (hvorved forstås det højeste af (i) solvenskravet i lov om finansiel  |
|      | virksomhed, og (ii) et individuelt solvenskrav fastsat af             |
|      | Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed) efter hel     |
|      | eller delvis betaling af kuponrente skal betaling af kuponrente ske   |
|      | ved udstedelse af aktier eller levering af eksisterende egne aktier   |
|      | til indehavere af Kapitalbeviser efter reglerne i pkt. 5 i            |
|      | henholdsvis Bilag 1 og 2 (rentekonvertering). Rentekonvertering vil   |
|      | kunne ske indtil kapitalbeviserne er indfriet, jf. pkt. 8 i           |
|      | henholdsvis Bilag 1 og 2. Konverteringskursen fastsættes som          |
|      | udgangspunkt på baggrund af børskursen, jf. nærmere pkt. 5.4 i        |
|      | henholdsvis Bilag 1 og 2.                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.7                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | I tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af    |
|      | tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible obligationer og/eller |
|      | gældsbreve eller bankens opløsning, herunder i forbindelse med fusion |
|      | eller spaltning af banken, før konvertering er sket, skal der         |
|      | forholdes i overensstemmelse med det i Bilag 1 og 2 anførte.          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.8                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | For nye aktier, der udstedes i tilfælde af obligatorisk konvertering, |
|      | jf. vedtægternes §3a.4, eller frivillig konvertering bortset fra      |
|      | konvertering af påløbet, ikke-betalt kuponrente, jf. pkt. §3a.5, skal |
|      | i øvrigt gælde, at det mindste nominelle beløb nye aktier, der kan    |
|      | tegnes ved konverteringen er 0 kr., og det højeste nominelle beløb er |
|      | 87.460.000 kr. ved obligatorisk konvertering, 204.072.000 kr. ved     |
|      | frivillig konvertering, at aktierne udstedes uden fortegningsret for  |
|      | eksisterende aktionærer, at der ikke er indskrænkninger i aktiernes   |
|      | fortegningsret ved fremtidige kapitalforhøjelser, at aktierne ikke er |
|      | undergivet omsættelighedsbegrænsninger, at aktierne udstedes gennem   |
|      | en værdipapircentral i styk på nominelt 20 kr. eller multipla deraf,  |
|      | at aktierne skal lyde på navn og noteres på navn i bankens ejerbog,   |
|      | at aktierne i øvrigt skal have samme rettigheder som, og i øvrigt     |
|      | være identiske med, bankens eksisterende aktier på tidspunktet for    |
|      | konvertering, at aktierne skal give ret til udbytte fra tidspunktet   |
|      | for registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og                 |
|      | Selskabsstyrelsen, idet retten til andre rettigheder regnes fra samme |
|      | tidspunkt, og at omkostningerne vedrørende udstedelse af ny aktier,   |
|      | som skal bæres af banken, forventes at udgøre 250.000 kr. per         |
|      | kapitalforhøjelse. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de i     |
|      | forbindelse med konverteringen nødvendige vedtægtsændringer.          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3a.9                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bestyrelsen bemyndiges til at udvide aktiekapitalen ad en eller flere |
|      | omgange med ind til i alt nominelt 25.000.000 kr. mod konvertering af |
|      | udeståender i henhold til kapitalbeviserne omtalt i pkt. § 3a og      |
|      | således uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.   |
|      | Udeståender i henhold til kapitalbeviserne er renter samt             |
|      | renteprovision.  Rentekonverteringskursen fastsættes som udgangspunkt |
|      | på baggrund af børskursen efter nærmere fastsatte regler. De nye      |
|      | aktier er omsætningspapirer. Aktierne skal lyde på navn og noteres i  |
|      | bankens ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaver. Der |
|      | skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og de |
|      | nye aktionærer skal ikke være forpligtet til at lade deres aktier     |
|      | indløse. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers     |
|      | fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. Bestyrelsen fastsætter de  |
|      | øvrige vilkår for kapitalforhøjelsen og er bemyndiget til at foretage |
|      | de for en kapitaludvidelse nødvendige ændringer af vedtægterne.       |
|      | Bemyndigelsen efter dette pkt. § 3a.9 er gældende til 22. marts 2015. |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.1                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Generalforsamlingen har truffet beslutning om, at banken uden         |
|      | fortegningsret for bankens aktionærer kan indgå endelig aftale om     |
|      | optagelse af lån hos Staten på 124.500.000 kr. som hybrid             |
|      | kernekapital, jf. lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt          |
|      | kapitalindskud i kreditinstitutter med senere ændringer, jf.          |
|      | lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september 2009 (”Loven”), og mod     |
|      | udstedelse af obligationer á 0,01 kr. (”Obligationslånet”).           |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.2                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet optages senest 31. december 2009 med tegningsfrist   |
|      | senest samme dato. Vilkårene for Obligationslånet fastsættes i en     |
|      | særskilt aftale med tilhørende obligationsvilkår, hvis rammevilkår    |
|      | fremgår af bilag 3-5 (samlet ”Lånevilkårene”) til nærværende          |
|      | vedtægter. Endelig aftale indgås med Den Danske Stat ved Økonomi- og  |
|      | Erhvervsministeriet.                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.3                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet optages til kurs 100 i to trancher bl.a. med         |
|      | forskellige rente og konverteringsvilkår. Den ene tranche udstedes    |
|      | mod obligationer, som banken i visse tilfælde har ret til at forlange |
|      | konverteret til aktier i banken. Den anden tranche optages mod        |
|      | udstedelse af obligationer, som banken i visse tilfælde har ret til   |
|      | at forlange konverteret til aktier i banken, og som banken i visse    |
|      | tilfælde tillige har pligt til at lade konvertere til aktier i        |
|      | banken.                                                               |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.4                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet kan konverteres til aktier i banken til markedskurs  |
|      | opgjort i forbindelse med konverteringen i overensstemmelse med       |
|      | Lånevilkårene.                                                        |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.5                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet er et stående ansvarligt lån uden udløbsdato efter   |
|      | nærmere regler fastsat i lov om finansiel virksomhed (hybrid          |
|      | kernekapital).                                                        |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.6                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet forrentes med en effektiv rente p.a., fastsat af     |
|      | Staten i henhold til bestemmelser om rentefastsættelse i              |
|      | bekendtgørelse nr. 228 af 26. marts 2009 om ansøgningskrav,           |
|      | renteberegning samt dækning af Statens udgifter til administration    |
|      | m.v. ved statsligt kapitalindskud eller tegningsgaranti               |
|      | (”Bekendtgørelsen”). Den effektive rente p.a. fastsættes som summen   |
|      | af i) en referencesats i form af statens 5-årige nulkuponrente på     |
|      | sidste handelsdag før indgåelsen af låneaftalen, ii) med tillæg af en |
|      | fast risikopræmie på 6 procentpoint og iii) yderligere med et for     |
|      | banken individuelt fastsat tillæg på 2,25 procentpoint, men som efter |
|      | krav fra danske eller europæiske offentlige myndigheder vil kunne     |
|      | forøges op til 5 procentpoint.  Hertil kommer tillæg af               |
|      | konverteringsprovision (i perioden indtil 5 år fra udstedelsen) på    |
|      | højest 1 procentpoint og rentekonverteringsprovision på højest 1      |
|      | procentpoint.  Rentesatsen vil desuden kunne forhøjes i forhold til   |
|      | fremtidige udbyttebetalinger i overensstemmelse med Lånevilkårene.    |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.7                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Obligationslånet kan, når der er gået 3 år fra Obligationslånets      |
|      | optagelse, indfries af banken under nærmere i Lånevilkårene fastsatte |
|      | betingelser. Obligationslånet forfalder til indfrielse i tilfælde af  |
|      | bankens konkurs.                                                      |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.8                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | De konvertible obligationer udstedes som ihændehaverpapirer og som    |
|      | dematerialiserede værdipapirer gennem VP Securities A/S. Der gælder   |
|      | ingen indskrænkninger i de konvertible obligationers omsættelighed.   |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.9                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Hvis bankens solvens vil være mindre end 110 % af solvenskravet efter |
|      | hel eller delvis betaling af rente på lånet følger det af             |
|      | Lånevilkårene, at rentebetalingen skal ske ved levering af egne       |
|      | aktier eller udstedelse af aktier ved konvertering af gæld, jf.       |
|      | selskabslovens § 161.                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.10                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Lånevilkårene indeholder bestemmelser om, at hvis bankens hybride     |
|      | kernekapital udgør mere end 35 % af kernekapitalen, inklusive hybrid  |
|      | kernekapital, jf. lov om finansiel virksomhed, kan banken indtil 5 år |
|      | fra udstedelsen forlange Obligationslånet eller dele heraf            |
|      | konverteret til aktier på vilkår fastsat i overensstemmelse med Loven |
|      | og Bekendtgørelsen. I perioden frem til Obligationslånets indfrielse, |
|      | skal Obligationslånets ene tranche helt eller delvist konverteres til |
|      | aktier på vilkår fastsat i overensstemmelse med Loven og              |
|      | Bekendtgørelsen, hvis Finanstilsynet fremsætter påbud herom.          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.11                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen kan forhøjes i forbindelse  |
|      | med en konvertering, er 124.500.000 kr.; det mindste beløb er 20 kr.  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.12                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Ifølge Lånevilkårene sker der ingen justering i tilfælde af           |
|      | kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af                  |
|      | tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller      |
|      | opløsning, herunder fusion og spaltning, før konvertering er sket.    |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.13                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | I det omfang der kan udbetales udbytte på bankens aktier, jf. Loven   |
|      | samt lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009 om finansiel     |
|      | stabilitet, er de nye aktier i relation til udbytte ligestillet med   |
|      | bankens øvrige aktier fra kapitalforhøjelsens registrering hos        |
|      | Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle andre rettigheder, herunder      |
|      | stemmeret, regnes fra samme tidspunkt. Aktierne skal være underkastet |
|      | de samme regler om fortegningsret som de hidtidige aktier og skal med |
|      | hensyn til rettigheder, indløselighed og omsættelighed være           |
|      | ligestillet med bankens øvrige aktier.                                |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.14                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bestyrelsen er bemyndiget til at forhandle vilkår på plads og indgå   |
|      | aftaler om den af generalforsamlingen besluttede optagelse af         |
|      | Obligationslånet i henhold til Loven og Bekendtgørelsen samt indenfor |
|      | de i denne § 3a og de i Bilag 3-5 angivne rammevilkår.                |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.15                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bestyrelsen er i øvrigt bemyndiget til at foretage de ved forhøjelse  |
|      | af aktiekapitalen gennem konvertering nødvendige vedtægtsændringer.   |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3b.16                                                                |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Ved konvertering af 99.600.000 kr. pr. 19. april 2010 er              |
|      | Obligationslånets hovedstol reduceret til 24.900.000 kr., som udestår |
|      | i henhold til Vilkår og betingelser for kapitalbeviserne (med         |
|      | frivillig konvertering), der i udkast er vedhæftet vedtægterne som    |
|      | Bilag 4.                                                              |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §3c.1                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Ovenstående punkt 3b.1-16 er indsat i bankens vedtægter i forbindelse |
|      | med bankens fusion med Skælskør Bank Aktieselskab med banken som det  |
|      | fortsættende selskab. I samme forbindelse har banken indgået aftale   |
|      | med Staten om ændring af præcisering af aftaler om statsligt          |
|      | kapitalindskud. Aftalen, der udgør en integreret del af vedtægterne,  |
|      | er vedhæftet som Bilag 6.                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §4                                                                    |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bankens aktier skal lyde på navn og noteres i bankens ejerbog.        |
|      | Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaver.                      |
|      | Transport af aktier har kun gyldighed over for banken, når            |
|      | transporten er indført i bankens  ejerbog. Banken er uden ansvar for  |
|      | transportens ægthed og gyldighed.                                     |
|      | Ingen aktier har særlige rettigheder.                                 |
|      | Ingen aktionær er pligtig at lade sine aktier indløse.                |
|      | Aktierne er frit omsættelige.                                         |
|      | Aktierne er omsætningspapirer. Aktierne udstedes gennem en            |
|      | værdipapircentral i styk på 20 kr. eller multipla heraf i henhold til |
|      | lovgivningens bestemmelser om udstedelse af børs-noterede             |
|      | værdipapirer. Aktieudbytte vil blive udbetalt efter de herom          |
|      | ligeledes fastsatte regler.                                           |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | §5                                                                    |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Aktier, der ikke er anmeldt til registrering i en værdipapircentral,  |
|      | samt interimsbeviser, tegningsbeviser, delbeviser, kuponer og         |
|      | taloner, der oplyses at være bortkommet, kan ved bankens              |
|      | foranstaltning mortificeres uden dom i overensstemmelse med           |
|      | lovgivningens regler om mortifikation.                                |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 6                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Aktionærerne er med den af dem tegnede aktiekapital, men ikke ud over |
|      | denne, ansvarlige for alle banken påhvilende forpligtelser.           |
|      | Bankens ledelse                                                       |
|      | Bankens anliggender varetages af:                                     |
|      | 1.	Generalforsamlingen                                                |
|      | 2.	Bestyrelsen                                                        |
|      | 3.	Direktionen                                                        |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Generalforsamlingen                                                          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 7                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamling, når   |
|      | vedkommende senest tre dage forud har anmodet om adgangskort.         |
|      | Stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, som har ladet  |
|      | deres aktier notere i  ejerbogen senest en uge før                    |
|      | generalforsamlingens afholdelse, og som senest tre dage før           |
|      | generalforsamlingen har anmodet om adgangskort og stemmeseddel.       |
|      | Stemmeretten afgøres på baggrund af de aktier, den enkelte aktionær   |
|      | besidder, som opgjort på registreringsdatoen på baggrund af notering  |
|      | af aktionærens aktionærforhold i ejerbogen samt meddelelser om        |
|      | ejerforhold, som banken har modtaget med henblik på indførsel i       |
|      | ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.                 |
|      | Stemmeretten udøves med en stemme for hver 20 kr. således noteret     |
|      | aktiekapital                                                          |
|      | For at udøve stemmeret må der personligt gives møde af en aktionær    |
|      | eller af en fuldmægtig for denne. Fuldmægtigen skal fremlægge         |
|      | skriftlig dateret fuldmagt.                                           |
|      | Stemmeafgivningen skal ske skriftligt, når det begæres af 1 aktionær. |
|      | Generalforsamlingen har inden for de i love og vedtægter optrukne     |
|      | grænser den højeste myndighed i alle bankens anliggender.             |
|      | Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts i |
|      | Næstved.                                                              |
|      | Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen eller en   |
|      | generalforsamling finder anledning dertil, eller når aktionærer, der  |
|      | tilsammen ejer mindst en tyvendedel af den til enhver tid tegnede     |
|      | aktiekapital, ved anbefalet brev til bankens kontor forlanger det     |
|      | under samtidig angivelse af de emner, der ønskes behandlet, ligesom   |
|      | revisor kan kræve ekstraordinær generalforsamling indkaldt.           |
|      | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest to    |
|      | uger efter begæringens modtagelse.                                    |
|      | Generalforsamlingen med angivelse af dagsorden indkaldes med mindst   |
|      | tre ugers og højst  fem ugers varsel ved brev til de aktionærer som   |
|      | har ladet deres aktier notere i ejerbogen samt ved bekendtgørelse i   |
|      | Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, i et          |
|      | landsdækkende og et lokalt dagblad. Generalforsamlingen ledes af en   |
|      | af bestyrelsen udpeget dirigent.                                      |
|      | Banken skal i en sammenhængende periode på tre uger, der begynder     |
|      | senest tre uger før generalforsamlingen inklusive dagen for dennes    |
|      | afholdelse, mindst gøre følgende oplysninger tilgængelige for sine    |
|      | aktionærer på sin hjemmeside:                                         |
|      | Indkaldelsen.                                                         |
|      | Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for           |
|      | indkaldelsen.                                                         |
|      | De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.            |
|      | Dagsordenen og de fuldstændige forslag.                               |
|      | I givet fald de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved |
|      | fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev, medmindre disse formularer  |
|      | sendes direkte til aktionærerne. Kan disse formularer af tekniske     |
|      | årsager ikke gøres tilgængelige på internettet, oplyser banken på sin |
|      | hjemmeside, hvordan formularerne kan fås i papirform. I sådanne       |
|      | tilfælde sender banken formularerne til enhver aktionær, der ønsker   |
|      | det. Omkostningerne hertil afholdes af banken.                        |
|      | På den ordinære generalforsamling foretages altid følgende:           |
|      | a.	Bestyrelsen aflægger beretning.                                    |
|      | b.	Godkendelse af årsrapport.                                         |
|      | c.	Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i    |
|      | henhold til den godkendte årsrapport.                                 |
|      | d.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.                                 |
|      | e.	Valg af en revisor og en revisorsuppleant.                         |
|      | f.	Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen.                  |
|      | g.	Behandling af forslag fra aktionærerne. Enhver aktionær kan ved    |
|      | skriftlig henvendelse til 	formanden forlange et bestemt emne optaget |
|      | til forhandling på generalforsamlingen.                               |
|      | 	Sådan henvendelse må ved den ordinære generalforsamling være         |
|      | formanden i hænde 	senest seks uger før generalforsamlingens          |
|      | afholdelse.                                                           |
|      | h.	Eventuelt.                                                         |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 8                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Beslutninger på generalforsamlingen træffes med simpelt               |
|      | stemmeflertal. Ændringer i vedtægterne kan dog kun vedtages, når      |
|      | mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på                |
|      | generalforsamlingen og med mindst 2/3 (to tredjedele) såvel af de     |
|      | afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede,     |
|      | stemmeberettigede aktiekapital. I tilfælde af, at halvdelen af        |
|      | aktiekapitalen ikke er repræsenteret, men forslaget er vedtaget med   |
|      | 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen     |
|      | repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital, indvarsles en ny      |
|      | generalforsamling senest en måned derefter, som foran bestemt, og     |
|      | denne generalforsamling kan da tage endelig beslutning om             |
|      | spørgsmålet, uanset hvor stor en del af aktiekapitalen der er         |
|      | repræsenteret, dog at der kræves 2/3 af de afgivne stemmer for        |
|      | vedtagelsen.                                                          |
|      | Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger indføres i         |
|      | forhandlingsprotokollen, der underskrives af dirigenten og            |
|      | bestyrelsens formand.                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Bestyrelsen                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 9                                                                   |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Generalforsamlingen vælger mindst 5 og højst 6 medlemmer til          |
|      | bestyrelsen. Valget gælder for 3 år, således at der hvert år afgår    |
|      | henholdsvis 2, 2 og 2 eller 1. Ved samtidigt valg afgøres rækkefølgen |
|      | ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Ingen                        |
|      | generalforsamlingsvalgt kan vælges eller genvælges efter at være      |
|      | fyldt 65 år. Dog kan bestyrelsesmedlemmer, der er på valg på bankens  |
|      | ordinære generalforsamling i 2011, uagtet de på dette tidspunkt måtte |
|      | være fyldt 65 år, genvælges for 1 år.                                 |
|      | Bestyrelsen består desuden af eventuelle medlemmer, der vælges i      |
|      | overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.          |
|      | Bestyrelsen vælger hvert år umiddelbart efter den ordinære            |
|      | generalforsamling selv sin formand og næstformand.                    |
|      | Bestyrelsen holder møde regelmæssigt og i øvrigt så ofte, som         |
|      | formanden, 3 af dens medlemmer eller direktionen måtte ønske det.     |
|      | Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.                           |
|      | Bestyrelsen udarbejder en instruks for direktionen, af hvilken det må |
|      | fremgå, i hvilket omfang bestyrelsens forudgående medvirken ved       |
|      | ydelse af lån skal finde sted. Bestyrelsen antager bankens direktion. |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Direktionen                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 10                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Til at varetage den daglige ledelse af bankens virksomhed ansætter    |
|      | bestyrelsen en direktion, der består af en eller flere direktører. I  |
|      | tilfælde af at der ansættes flere direktører, ansættes en af dem som  |
|      | administrerende direktør.                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Revision                                                                     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 11                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Generalforsamlingen vælger hvert år 1 revisor og 1 suppleant, der er  |
|      | valgt for 1 år ad gangen. Såvel revisor som suppleant skal være       |
|      | statsautoriseret revisor.                                             |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 12                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bestyrelsen, direktionen, revisorerne og bankens personale er         |
|      | forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed om de forhold, som deres |
|      | virksomhed måtte bringe dem i kundskab om.                            |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Firmategning                                                                 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 13                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Banken tegnes ved underskrift af den samlede bestyrelse eller af      |
|      | bestyrelsens formand eller næstformand sammen med enten et andet      |
|      | bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen.                     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Regnskab                                                                     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 14                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bankens regnskabsår er kalenderåret.                                  |
|      | Årsrapporten skal give et retvisende billede af bankens aktiver og    |
|      | passiver, dets økonomiske stilling samt resultat.                     |
|      | Henstår der uafskrevet underskud fra tidligere år, skal overskud      |
|      | først anvendes til afskrivning af dette. Derefter foretages de        |
|      | henlæggelser, der er nødvendige efter bankens økonomiske stilling.    |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|      | § 15                                                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
|      | Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilføjelser |
|      | til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i medfør af  |
|      | den til enhver tid gældende lovgivning.                               |
--------------------------------------------------------------------------------


Således vedtaget fredag den 3. september 2010 i henhold til beslutning på den   
ekstraordinære generalforsamling. Ændret den 28. oktober 2010, jf. beslutning   
truffet på bestyrelsesmøde den 1. oktober 2010.


Selskabsmeddelelse nr. 45/2010

Attachments

45. vedtaegter.pdf