Bestyrelserne i Investeringsforeningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST har i fælleskab udarbejdet en revideret tidsplan for opgørelse og ombytning af medlemmernes andele i forbindelse med den planlagte fusion af foreningerne og deres afdelinger, jf.foreningernes fælles fusionsplaner og –redegørelser offentliggjort den 23. februar 2011 via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og foreningernes hjemmesider. Se venligst vedhæftedetidsplan.
Den reviderede tidsplan erstatter den tidsplan for opgørelse og ombytning foreningerne offentliggjorde den 30. marts 2011.
Den reviderede tidsplan er udarbejdet i håb om at myndighedernes godkendelse af fusionerne kan foreligge i tide til gennemførelse af den foreslåede reviderede tidsplan.
Det bemærkes, at hvis de relevante myndigheders godkendelse af fusionerne ikke foreligger i tide i forhold til gennemførelse af den foreslåede reviderede tidsplan, vil bestyrelserne i Investeringsforeningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST fastsætte nye datoer for opgørelse og ombytning. I så fald vil foreningerne offentliggøre en ny tidsplan via NASDAQ OMX Copenhagen A/S samt foreningernes hjemmesider.
Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Jacob Snedker.
Med venlig hilsen
EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S
Jacob Snedker
direktør