Jobindex foretager udnævnelser på ledelsesplan


En solid vækst hos Jobindex de seneste to år fører nu til seks udnævnelser på ledelsesniveau. Det sker for at øge den internationale satsning og samtidig styrke positionen som Danmarks største jobdatabase.

Vicedirektør Henrik Christensen bliver ansvarlig for Jobbsafari, som Jobindex hedder i Sverige og Norge, og skal fremover stå for den internationale satsning. Jobindex har med succes brugt sin forretningsmodel i Sverige og vil ekspandere yderligere internationalt.

Atemad El-Berjiji er udnævnt til salgsdirektør for Small & Medium, og Henrik From er udnævnt til salgsdirektør for Enterprise & Public. Atemad har været kåret som en af Danmarks 100 unge talenter, mens Henrik tidligere i år blev nomineret til titlen som årets salgsleder.

Thomas Dahlgaard er ny rekrutteringsdirektør med ansvar for rekruttering og produktion, herunder udvikling af nye rekrutteringsprodukter. 

Ulla Pedersen er ny økonomidirektør med ansvar for økonomi og administration, mens datalog Anders Nielsen er udnævnt til IT-direktør med ansvar for udvikling og intern IT. Anders startede som studentermedhjælper i Jobindex for tolv år siden og var blandt virksomhedens første medarbejdere.

 

         Adm. direktør Kaare Danielsen, Jobindex A/S, tlf: 3832 3360, mail:investor@jobindex.dk
         Godkendt rådgiver Morten Kristensen, Advizer A/S, tlf: 7022 5033, mail: mmk@advizer.dk