Valg af bestyrelsesmedlemmer

Valg af bestyrelsesmedlemmer


Aarhus, Danmark, 2012-02-16 13:23 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Der henvises til Vestas Wind Systems A/S’ selskabsmeddelelse nr. 7/2012 af 8. februar 2012, som informerede om, at Vestas’ formandskab, Bent Erik Carlsen og Torsten Erik Rasmussen, samt bestyrelsesmedlem Freddy Frandsen, ikke genopstiller til bestyrelsen på selskabets generalforsamling den 29. marts 2012.

De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har meddelt, at de alle ønsker at genopstille.

Bestyrelsen har nu afsluttet sin søgningsproces efter nye bestyrelsesmedlemmer og kan med glæde oplyse, at bestyrelsen opstiller følgende kandidater til Vestas Wind Systems A/S’ bestyrelse på selskabets generalforsamling den 29. marts 2012: Hr. Bert Nordberg, Hr. Lars Olof Josefsson og Fru Eija Pitkänen.

Hr. Nordberg er ansat som President & CEO for Sony Ericsson Mobile Communications samt Executive Vice President i Ericsson-koncernen. Hr. Nordberg kommer med stor erfaring i at reorganisere en global high-tech virksomhed med 7.000 medarbejdere under en krise og samtidig udvikle virksomhedens produktportefølje samt forøge omsætningen.

Hr. Josefsson har indtil ultimo 2011 arbejdet som President for Sandvik Mining and Construction, som er en division i Sandvik-koncernen. Hr. Josefsson har bidraget betydeligt til at få en sværindustriel virksomhed til at vokse til en ubestridt markedsleder med enestående kundefokus og resultater.

Fru Pitkänen er ansat som Vice President, Head of Corporate Responsibility (CSR), hos Telia Sonera. Hun har stået i spidsen for udviklingen af global bæredygtighed i adskillige internationale selskaber.

I forlængelse af generalforsamlingen og forudsat at de bliver valgt, forventer bestyrelsen at udnævne Hr. Nordberg til formand og Hr. Josefsson til næstformand for bestyrelsen.

(Udvidede biografier på de foreslåede kandidater fremgår af side 2).

Bestyrelsen mener, at de foreslåede kandidater repræsenterer en bred international erfaring inden for virksomhedsledelse, og at kandidaterne vil bibringe bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S en række stærke og forskelligartede kvalifikationer.

Kontaktdetaljer:
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Bent Erik Carlsen, Bestyrelsesformand

via Kristian Skipper Pedersen
Tlf.: +45 4161 0344

Biografier på de foreslåede bestyrelseskandidater

Hr. Bert Nordberg

Født: 1956

Uddannelse:     
Elektroingeniør
Ingeniør i den svenske marine, Berga, Sverige
Kurser i International administration, markedsføring og økonomi, INSEAD-universitet, Frankrig

Erfaring:
2009-             President & CEO, Sony Ericsson Mobile Communications
2008-             Executive Vice President og chef for Ericsson Silicon Valley
2004-2008     Executive Vice President, salg og marketing, Ericsson-koncernen
2002-2004     Chef for Ericsson System Division, Ericsson-koncernen
1996-2002     Forskellige ledelsespositioner i Ericsson-koncernen
1980-1996     Forskellige ledelsespositioner i Digital Equipment Corporation og Data General Corp

 Hr. Lars Olof Josefsson

 Født: 1953

Uddannelse:  
Kandidatgrad fra School of Engineering Physics, Chalmers Tekniske Universitet, Sverige
Kandidatgrad i virksomhedsøkonomi, Uppsala Universitet, Sverige
International Advanced Management Programme (IAMP)
International Management Institute, Geneve (IMI), Schweiz

Erfaring:        
2004-2011     President, Sandvik Mining and Construction
2003-2004     President, Siemens Industrial Turbines AB
1999-2003     President, ALSTOM Power Sweden AB
1977-1999     Forskellige ledelsespositioner hos ABB

Fru Eija Pitkänen

Født: 1961

Uddannelse:     
Kandidatgrad i fødevaremikrobiologi fra fakultet for jordbrug, Helsinki Universitet, Finland

Erfaring:        
2011-             Vice President, Chef for CSR, Telia Sonera
2011-2011     Chef for bæredygtighed, OP-Pohjola Group
2008-2011     Senior Vice President, bæredygtighed, Stora Enso
2005-2008     Vice President, kommunikation for bærdygtighed og CSR, Stora Enso
2002-2005     Vice President, CSR, Stora Enso
1999-2002     Vice President, Chef for bæredygtig udvikling, Danisco A/S
1987-1999     Forskellige ledelsespositioner hos Cultor and Genencor International


Attachments