cBrain introducerer F2 Manager til iPad


 

Ny iPad App fjerner papiret i offentlige forvaltning. Sikker understøttelse af møder, godkendelser og forelæggelser.

cBrain har frigivet F2 Manager i Apples Appstore, en ny iPad App som understøtter papirløs forvaltning, dagsmappe og ledelsesmøder.

F2 Manager repræsenterer en ny generation af sikker mobil software for ledere, som ønsker at slippe af med de stakke af papir, de bærer rundt på mellem møder, samt ønsker at kunne arbejde papirløst med forelæggelser og godkendelser. F2 Manager tilbyder således fuld og sikker adgang til organisationens sagsdatabase, baseret på krypterede linier, samtidig med at F2 Manager tilbyder friheden til at arbejde offline.

Nu kan topledelsen foreberede sig til møder på deres iPad med fuld adgang til sagsmapper og dokumenter, både på kontoret og i flyet. Dette omfatter muligheden for annotere dokumenter og skrive kommentarer, samtidig med at den nye App understøtter både uformel debat mellem deltagerne, i kraft af en indbygget Chat, samt muligheden for at afholde virtuelle afstemninger. For offentlige topledere som departementschefen, politikere eller borgmesteren, tilbyder F2 Manager endvidere muligheden for at godkende forelæggelser, hvilket betyder, at F2 Manager ikke alene eliminerer mødepapirerne men også eliminerer de mange stakke af omslag med dokumenter til orientering og godkendelse.

cBrain forventer at iPad/tablet baserede Apps vil forstærke trenden mod papirløs forvaltning, og cBrain har allerede noteret en pæn interesse for det nye F2 Manager produkt.

F2 Manager arbejder fuldt integreret med cBrains øvrige F2-moduler. cBrain F2 er et nytænkende og fuldt integreret standardprodukt, som understøtter vidensproduktion og offentlig forvaltning i både private og offentlige organisationer, herunder departementerne i 7 danske ministerier. I 2011 modtog 2 ministerier den danske digitaliseringspris som resultat af de målbare effektiviseringsgevinster og besparelser, de har opnået ved at indføre F2.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO 

 

 

         Anne Dorthe Hermansen ir@cbrain.dk - +45 72161811


Attachments

F2 Manager-2.DK.pdf