Genmab offentliggør samarbejde om DuoBody og HexaBody platformene med unavngivet biotekselskab


Selskabsmeddelelse

  • Forskningssamarbejde med et unavngivet stort biotekselskab om DuoBody® og HexaBody™ teknologiplatformene
  • Genmabs første HexaBody samarbejde

København, Danmark; 4. juni 2014 – Genmab A/S (OMX: GEN) har sammen med sit datterselskab Genmab B.V. i dag offentliggjort et forskningssamarbejde med et unavngivet biotekselskab, som vil anvende og evaluere Genmabs egenudviklede antistofteknologier, DuoBody og HexaBody platformene.

“Vi er meget glade for  at indgå det første forskningssamarbejde vedrørende HexaBody teknologien, som blev offentliggjort for lidt over et år siden. Denne spændende teknologi har potentialet til at forbedre antistoffers effekt på en grundlæggende ny måde. Det glæder os også at indgå endnu et samarbejde om vores DuoBody platform, og vi ser frem til sammen med dette store biotekselskab at udforske det terapeutiske potentiale i produkter, som inkorporerer HexaBody og DuoBody teknologierne,” udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab.

De økonomiske vilkår i aftalen er ikke oplyst. Aftalen vil ikke få væsentlig indvirkning på Genmabs økonomiske resultat og likviditet.

Om DuoBody platformen
DuoBody platformen er en innovativ platform til dannelse og udvikling af bispecifikke antistoffer, som potentielt kan forbedre antistofbehandlingen af cancer, autoimmune sygdomme og infektionssygdomme samt sygdomme i centralnervesystemet. Bispecifikke antistoffer binder til to forskellige epitoper på de samme eller på forskellige targets (også benævnt som “dual-targeting”), hvilket kan forbedre antistoffernes specificitet og effekt med hensyn til at inaktivere sygdoms-targets. DuoBody molekyler er unikke, idet de kombinerer fordelene ved bispecificitet med styrken af konventionelle antistoffer, hvorved DuoBody molekylerne kan administreres og doseres som andre antistofbaserede lægemidler. Genmabs DuoBody platform genererer bispecifikke antistoffer via en hurtig og bredt anvendelig proces, som let kan foretages i laboratoriemålestok samt bruges til produktion i kommerciel skala.

Om HexaBody teknologien
HexaBody teknologien, en bredt anvendelig antistofplatform fra Genmab, giver mulighed for at skabe potente behandlinger ved at inducere dannelse af antistof-hexamerer (klynger af seks antistoffer). HexaBody platformen bygger på naturlig antistofbiologi og forbedrer komplementmedieret destruktion (komplementafhængig cytotoksicitet (CDC)), hvorved antistoffer med begrænset eller mangel på CDC kan omdannes til potente, cytotoksiske antistoffer. HexaBody teknologien giver mulighed for at undersøge nye produktkandidater, finde fornyet anvendelse for lægemiddelkandidater som har fejlet i tidligere kliniske studier på grund af manglende effekt, og kan repræsentere en nyttig strategi vedrørende forlængelse af produkternes levetid. HexaBody teknologien kan rettes mod ethvert antigen eller target, herunder de der spiller en rolle i cancer og infektionssygdomme. HexaBody teknologien kan kombineres med Genmabs DuoBody platform samt andre antistofteknologier.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab) på markedet til behandling af visse indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi, en klinisk pipeline med programmer i både sen og tidlig fase samt en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke antistoffer og HexaBody™ platformen, som skaber antistoffer med forbedret effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™, DuoBody logoet™, HexaBody logoet™, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of companies. 

Selskabsmeddelelse nr. 30
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark


Attachments

30 DuoBody HexaBody Deal_dk_040614.pdf