KIF Håndbold Elite A/S modtager gavebrev fra hovedaktionær


Fondsbørsmeddelelse nr. 3 – 13. april 2015

KIF Håndbold Elite A/S modtager gavebrev fra hovedaktionær

KIF Håndbold Elite A/S oplyste i sin halvårsmeddelelse, at selskabet forventede at realisere nogle større enkeltstående indtægter i 2. halvår af regnskabsåret, som slutter 30. juni 2015. Det er nu sket.

Selskabets hovedaktionær har overdraget Kapitalandele i Rettighedsselskabet Skyboks Aps til en bogført værdi på 5,0 mio. kr. Endvidere har hovedaktionæren overdraget sine A-aktier i KIF Håndbold Elite A/S, nominelt 4,5 mio. kr. Overdragelsen er sket i form af et gavebrev. Efter overdragelsen af A-aktierne i KIF Håndbold Elite A/S vil selskabet selv have 32,6 % af den samlede nominelle aktiekapital.

Selskabets vil i de kommende måneder have fokus på at sælge de aktiver man har erhvervet via gavebrevet, da selskabet har behov for at styrke sit likviditetsmæssige beredskab.

Som følge heraf udtræder Formand Søren F. Knudsen og bestyrelsesmedlem Finn Boel Pedersen af bestyrelsen, idet disse var udpeget af hovedaktionæren.

Bestyrelsen vil konstituere sig med ny formand på selskabets kommende bestyrelsesmøde tirsdag den 21. april 2015.

Foranstående påvirker ikke forventningen til årsresultatet, således som dette tidligere er udmeldt.

 

For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt da:

 

Adm. Direktør Jens Boesen på telefon 7632 6001

KIF Håndbold Elite A/S

Ambolten 2-6

6000 Kolding

Hjemmeside: www.kif.dk

 

 

 

KIF Håndbold Elite A/S er et selskab, hvis formål er at drive elitehåndbold i Herrehåndboldligaen (HHL) under navnet KIF Kolding København og 2. division herrer under navnet KIF Kolding.


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr. 3 - KIF Håndbold Elite modtager gavebrev.pdf