Halvårsrapport 2015


Ishøj, Danmark, 2015-08-27 11:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 27. august 2015

Fondsbørsmeddelelse nr. 08-15

Delårsrapport – 2. kvartal 2015

Resumé 

Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for 2. kvartal 2015. Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:

Moderselskab

  • Moderselskabet for Deltaq koncernen har i 2. kvartal 2015 realiseret et resultat før skat på -0,8 mio. kr.
  • Der er ikke foretaget nettoværdireguleringer af porteføljeselskaber i 2. kvartal 2015
  • Moderselskabets indre værdi udgør 31,3 kr. pr. aktie pr. 30. juni 2015
  • Som offentliggjort i fondsbørsmeddelelse nr. 07-15 af 26. juni 2015, har bestyrelsen i Deltaq a/s besluttet at iværksætte en undersøgelse af de fremtidige strategiske og strukturelle muligheder for Deltaq, herunder en analyse af fordele og ulemper ved en afnotering af Deltaqs aktier fra NASDAQ Copenhagen

Udvikling i porteføljeselskaberne

  • Bollerup Jensen realiserede en stigning i både omsætning og indtjening i 2. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen steg 14 % til 8,2 mio. kr., og driftsoverskuddet (EBITDA) steg 157 % til 1,8 mio. kr. i 2. kvartal 2015. Stigningerne skyldes primært periodeforskydninger mellem 1. og 2. kvartal 2015, og resultatet er i overensstemmelse med forventningerne.
  • Jeka Group realiserede et fald i omsætningen, men en mindre stigning i indtjeningen (EBITDA) i 2. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen faldt 8 % til 54,9 mio. kr., og driftsoverskuddet (EBITDA) steg fra -0,1 mio. kr. i 2. kvartal 2014 til 0,3 mio. kr. i 2. kvartal 2015. Markedsforholdene har været ekstraordinære vanskelige for Jeka Group i 2. kvartal 2015. Stigende råvarepriser og den stigende USD kurs har medført usikkerhed i markedet. Hertil kommer at fangstsæsonen for torsk i Atlanterhavet, har givet et væsentligt lavere udbytte end sædvanligt, hvilket har medført at Jeka Fish har haft vanskeligt ved at indkøbe tilstrækkelig mængder råvarer til produktionen i 2. kvartal 2015. Markedssituationen var imidlertid kendt forud for kvartalets begyndelse, og Selskabet har derfor haft mulighed for at tilpasse omkostningerne i et vist omfang. Ledelsen i Jeka Group forventer at markedsforholdene vil normaliseres i 2. halvår 2015
  • Porteføljeselskabernes samlede omsætning i 2. kvartal 2015 udgjorde 63,3 mio. kr. mod 67,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer til et fald på 6 %. År til dato udgør omsætningen 124,3 mio. kr., hvilket er 16 % lavere end i samme periode sidste år.
  • Porteføljeselskabernes samlede EBITDA fratrukket nettoomkostningerne før renter og afskrivninger i moder- og holdingselskaberne udgjorde 0,9 mio. kr. i 2. kvartal 2015 mod -0,8 mio. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer til en stigning på 1,7 mio. kr. År til dato udgør driftsresultatet (EBITDA) 5,6 mio. kr., hvilket er 14 % lavere end i samme periode sidste år.

 Forventninger

  • Deltaq forventer, at den samlede værdi af porteføljeselskaberne vil udvikle sig neutralt til positivt i 2015. Der er iværksat udviklingstiltag i begge porteføljeselskaber, som bestyrelsen forventer vil påvirke selskabernes værdi positivt i de kommende år

 

Yderligere oplysninger:

Dennis Willer, adm. direktør, Deltaq a/s

Telefon (+45) 70 20 35 34 eller Mobil (+45) 27 57 04 04,

E-mail - dew@deltaq.dk

 

René Spogárd, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Mobil (+45) 40 50 60 71,

E-mail - spogard@deltaq.dk

 


 


Attachments

Deltaq - Fondsbørsmeddelelse nr  08-15.pdf