Scandinavian Tobacco Group A/S: Resultat af ordinær generalforsamling


SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 18/2016

                                                                                                                København, 26. april 2016

RESULTAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP A/S

Scandinavian Tobacco Group A/S ("Selskabet") har i dag afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultat:
       
 1.    Godkendelse af den reviderede årsrapport

      Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport
                

 2.    Godkendelse af bestyrelsens og bestyrelsesudvalgenes honorar

      Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at bestyrelsens vederlag for regnskabsåret 2016 fastsættes med udgangspunkt i et fast vederlag på 400.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem. Endvidere vil formanden for bestyrelsen modtage et vederlag svarende til tre gange det årlige basisvederlag og næstformanden vil modtage et vederlag svarende til 1,75 gange det årlige basisvederlag. Formanden for revisionsudvalget vil (ud over det årlige basisvederlag som bestyrelsesmedlem) modtage et vederlag svarende til 75% af det årlige basisvederlag til medlemmer af bestyrelsen. Øvrige medlemmer af revisionsudvalget vil (ud over det årlige basisvederlag som bestyrelsesmedlemmer) modtage et vederlag svarende til 37,5% af det årlige basisvederlag til medlemmer af bestyrelsen. Medlemmer af hhv. vederlagsudvalget og nomineringsudvalget vil (ud over det årlige basisvederlag som bestyrelsesmedlemmer) modtage et vederlag svarende til 12,5% af det årlige basisvederlag til medlemmer af bestyrelsen. Formanden for hhv. vederlagsudvalget og nomineringsudvalget vil (ud over det årlige basisvederlag som bestyrelsesmedlem) modtage et vederlag svarende til 25% af det årlige basisvederlag til medlemmer af bestyrelsen.
       
 3.    Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

      Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at Selskabet for regnskabsåret 2015 udbetaler en dividende på DKK 5,00 pr. aktie à DKK 1.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

      Generalforsamlingen genvalgte Jørgen Tandrup, Søren Bjerre-Nielsen, Dianne Neal Blixt, Marlene Forsell, Conny Karlsson, Luc Missorten og Henning Kruse Petersen og valgte Nigel Northridge som bestyrelsesmedlemmer.  

  1. Valg af revisor(er)

      PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerskab blev genvalgt som Selskabets revisor.
       
Bestyrelsen har valgt Jørgen Tandrup som formand for bestyrelsen og Nigel Northridge som næstformand.


Medlemmerne af revisionsudvalget er Søren Bjerre-Nielsen (formand), Dianne Blixt og Marlene Forsell. Nomineringsudvalget og vederlagsudvalget består af Jørgen Tandrup (formand), Nigel Northridge og Conny Karlsson.

Scandinavian Tobacco Group A/S

Bestyrelsen

For yderligere information kontakt venligst:

Forespørgsler fra medier:
Kaspar Bach Habersaat, Director of Group Communications, telefon: +45 7220 7152
eller kaspar.bach@st-group.com.

Forespørgsler fra investorer:
Torben Sand, Head of Investor Relations, telefon: +45 7220 7126
eller torben.sand@st-group.com.

Om Scandinavian Tobacco Group

Scandinavian Tobacco Group A/S er sammen med sine dattervirksomheder ("Koncernen") en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak. Koncernen fremstiller desuden finskåren tobak og sælger tobaksrelateret tilbehør.

Koncernen fremstiller og sælger 3 mia. cigarer og 5.000 tons pibetobak og finskåren tobak årligt. Scandinavian Tobacco Group vurderer, at det er det eneste selskab i verden, der har et strategisk kernefokus på fremstilling og distribution inden for alle disse tobakskategorier.

Scandinavian Tobacco Group har en førende position på markedet for maskinfremstillede cigarer i Europa, markedet for håndrullede cigarer i USA, markedet for internet- og katalogbaseret detailsalg af cigarer i USA, markedet for traditionel pibetobak på globalt plan samt på udvalgte markeder for fintskåren tobak.

Med en diversificeret portefølje bestående af mere end 200 varemærker har Scandinavian Tobacco Group et komplementerende sortiment af etablerede globale og lokale varemærker. 

Inden for cigarsegmentet omfatter porteføljen Café Crème, La Paz, Macanudo, CAO, Partagas (USA) og Cohiba (USA). Pibetobaksmærkerne omfatter Captain Black, Erinmore, Borkum Riff og W.Ø. Larsen, mens de førende varemærker inden for finskåren tobak inkluderer Bugler, Break, Escort, Bali Shag og Tiedemanns. 

Koncernen havde pr. 31. december 2015 ca. 8.100 medarbejdere i den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA.

For yderligere information henvises til www.st-group.com.


Attachments

Resultat af generalforsamlingen 2016 i Scandinavian Tobacco Group