FastPassCorp offentliggør nyt produkt.


FastPassCorp udvider familien af password løsninger til nu også at indeholde ”FastPass Facilitated Password Reset” (FPR).

De oprindelige FastPass løsninger har fokus på brugernes selvbetjening ved glemte eller låste passwords. I virkelighedens verden viser det sig imidlertid, at der altid vil være brugere, som af forskellige årsager ikke kan løse opgaven selv og derfor kontakter virksomhedernes IT service desk for hjælp. Den manuelle proces - med at autentificere personer der ringer ind til service desken - er imidlertid i de fleste organisationer højst usikker. Det giver ”hackers” og andre angribere mulighed for at få passwords til andre medarbejderes IT-konti, og er dermed en uforudsigelig risiko for data brud og store omkostninger. Vi udvider derfor FastPass for at hjælpe vore kunder med den manuelle service desk proces.

Vor nye løsning ”Facilitated Password Reset” giver kundernes ledelse mulighed for at fastlægge de krav til autentifikation, der skal stilles til forskellige brugergrupper, således at omkostninger og risici ved processen kan balanceres. FPR giver også sikkerhed for at processen rent faktisk følges og log-data er tilgængelige for ledelsesmæssig opfølgning. FPR introducerer nye muligheder for at kunne autentificere brugerne; men giver også IT-støtte for en traditionel og meget sikker proces: Lederen godkender, at medarbejderen er, hvem han/hun udgiver sig for!

FPR er den første nye løsning efter offentliggørelsen af vores vision om, at FastPassCorp vil udvikle produkter indenfor IT-sikkerhed og compliance. Vi ser ingen umiddelbare konkurrentløsninger på dette felt, så vi skal selv skabe opmærksomhed om, at der nu findes en løsning til selv de største virksomheder.  Vi forventer, at FPR vil give et væsentligt bidrag til vor vækst i 2018 og fremover. FPR kan leveres til kunder fra 4. kvartal 2017.


Attachments

080917 FN8 Nyt produkt FPR.pdf