Ændringerne styrker de kommercielle funktioner, strømliner produktionen og flytter ressourcer til strategiske prioriteter. 397 af PANDORAs 27.000 medarbejdere forlader virksomheden.
PANDORA, verdens største smykkebrand, har i dag meddelt, at virksomheden gennemfører organisatoriske tilpasninger. Det sker for at ensarte funktioner på tværs af organisationen, understøtte strategiske prioriteter og sikre indtjeningen.
PANDORA foretager ændringer på følgende områder:
- Styrke samarbejdet mellem salg, marketing og merchandising
- Optimere supportfunktioner herunder mere standardiseret rapportering og ensartede processer
- Sikre stordriftsfordele fra udvalgte lokale servicecentre
- Implementere en centraliseret struktur for drifts- og forsyningskæden og dermed strømline produktionen
- Flytte flere ressourcer til de strategiskesatsningsområder, såsom digitalisering og e-handel
Som en konsekvens af de organisatoriske ændringer forlader 397 af PANDORAs 27.000 medarbejdere virksomheden, heraf 218 i Thailand. I Danmark opsiges 15 medarbejdere.
Anders Colding Friis, administrerende direktør, siger:
"Vi har gjort store fremskridt i forbindelse med vores 2022-strategi siden lanceringen sidste år, og vi er overbeviste om, at vi bevæger os i den rigtige retning mod PANDORAs langsigtede mål. PANDORA er vokset til næsten dobbelt størrelse i løbet af de seneste tre år, og den måde, vi arbejder på, har også udviklet sig hastigt. Det har resulteret i uens organisatoriske strukturer i forskellige dele af virksomheden. De justeringer, vi offentliggør i dag, skal mindske kompleksiteten og frigive ressourcer, som vi kan bruge på vores strategiske satsningsområder. Justeringerne er – sammen med vores globale indkøbsprogram og andre initiativer – nødvendige for at opretholde indtjeningen på både kort og langt sigt. Desværre betyder ændringerne også, at vi må sige farvel til gode medarbejdere. Vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte dem i deres videre færd."
Det forventes, at de organisatoriske ændringer vil reducere de årlige omkostninger med ca. 150 millioner kroner fra 2019.
ABOUT PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.400 konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 25.300 medarbejdere, hvoraf ca. 13.000 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2017 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 22,8 mia. (ca. EUR 3,1 mia.).
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
CORPORATE COMMUNICATIONS Johan Melchior Director External Relations, Corporate Communications & Sustainability +45 4060 1415 jome@pandora.net | INVESTOR RELATIONS Magnus Thorstholm Jensen Vice President, Head of Investor Relations +45 7219 5739 mtje@pandora.net |
Christian Møller Investor Relations Officer +45 7219 5361 chmo@pandora.net | |
Brian Granberg Investor Relations Officer +45 7219 5344 brgr@pandora.net |
Vedhæftet fil