Ændring i Totalbankens bestyrelse


 

FONDSBØRSMEDDELELSE
Fondsbørsmeddelelse nr. 1/2019
Offentliggjort den 22.1.2019 kl. 15.00
LEI-kode 549300CFAB5CF9Y03270
Hjemsted: Assens Kommune

Ændring i Totalbankens bestyrelse.

Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Henning Munch Jensen har meddelt Banken, at han ønsker at fratræde sin stilling og dermed at udtræde af Totalbankens bestyrelse ved udgangen af februar 2019.  

I overensstemmelse med reglerne om suppleanter for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indtræder Dennis Nordfjeld Nielsen i valgperioden, der udløber i 2021.

Dennis Nordfjeld Nielsen (født 1975) er økonomikonsulent/controller på hovedkontoret i Aarup og har været ansat i Totalbanken i 11 år. Han er cand.merc. i finansiering og regnskab og er bosat i Vissenbjerg.

Bankens øvrige bestyrelse og direktion takker Henning Munch Jensen for hans engagerede indsats i bestyrelsen.

Kontaktperson for denne meddelelse er bankdirektør Ivan Sløk på tlf. 63 457 000.

Venlig hilsen

TOTALBANKEN A/S


 

Ivan Sløk

Ivan Sløk
Bankdirektør