Referat af ordinær generalforsamling for Jobindex A/S


Den ordinære generalforsamling i Jobindex A/S blev afholdt den 24. maj 2019 på selskabets kontor, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg. Alle bestyrelsens forslag blev vedtaget. Ole Timm, Charlotte Theisen, advokat Michael Vilhelm Nielsen og Christian Kurt Nielsen blev valgt til bestyrelsen. Referatet af generalforsamlingen er vedlagt. 

Direktør Kaare Danielsen aflagde på bestyrelsens vegne beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. I tilknytning hertil oplystes det, at bestyrelsens har til hensigt at uddele medarbejderaktier til hovedparten af medarbejderne i koncernen. Aktierne fordeles efter anciennitets- og kvalifikations kriterier fastsat af bestyrelsen. Der vil i alt være tale om ca. 4200 stk. aktier. Med den gældende kurs vil der være tale om en udgift på ca. 4,6 mio. kr. De pågældende aktier nyudstedes ikke, men erhverves fra markedet. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning af generalforsamlingen.

Regnskabet for 2018 udviser et overskud efter skat på 68,140 mio. kr. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at selskabet udbetaler udbytte på 75 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 67,5 mio. kr. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer både regnskabet og forslaget om udbyttebetaling. Aktieudbyttet vil blive udbetalt onsdag den 29. maj, og fra på mandag den 27. maj vil aktien blive handlet uden udbytte.


Vedhæftet fil


Attachments

Referat af Generalforsamling 2019