Nedjustering af resultatforventninger for 2020


Selskabsmeddelelse nr. 13/2020                                 
Holbæk, den 22. april 2020


Nedjustering af resultatforventninger for 2020

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 9/2020 af 18. marts 2020 hvor sparekassen, henset til den eskalerende udvikling i Covid-19 situationen, suspenderede de udmeldte forventninger til årsresultatet for 2020, offentliggøres sparekassens resultat for første kvartal 2020 samt justerede resultatforventninger for 2020.

Som følge af den makroøkonomiske usikkerhed, der er opstået i forbindelse med Covid-19 pandemien, herunder faldende kurser og udvidelse af kreditspænd på realkreditobligationer samt forventede højere nedskrivninger og deraf forøgede ledelsesmæssige skøn, nedjusteres sparekassen resultatforventninger.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2019 udgjorde sparekassens forventninger til 2020 et resultat i niveauet 230–270 mio. kr. før skat.

De opdaterede forventninger for 2020 udgør nu et resultat før skat i niveauet 170-210 mio. kr.

Resultatet i første kvartal 2020 er positivt påvirket af en meget tilfredsstillende udvikling i basisindtjeningen, der stiger med 38 %, hvilket bringer indtjening pr. omkostningskrone (1,62 kr.) tæt på det finansielle mål, sparekassen har fastsat og målrettet arbejder efter i strategien ”NYE VEJE”, der løber frem til udgangen af 2021.

På grund af usikkerheden i forbindelse med Covid-19 udgør nedskrivninger på udlån m.v. i første kvartal 2020 73,9 mio. kr. Der er i opgørelsen af sparekassens gruppevise nedskrivninger foretaget et ledelsesmæssigt skøn på 78 mio. kr., som er afsat til dækning af eventuelle konsekvenser af Covid-19. De samlede ledelsesmæssige skøn, der er hensat, udgør herefter 123 mio. kr., svarende til ca. 1 % af sparekassens udlån.

På trods af de store reservationer realiseres et resultat i første kvartal 2020 på 46,8 mio. kr. før skat.

Sparekassens kvartalsrapport for første kvartal 2020 offentliggøres i sin helhed den 11. maj 2020.

                

 

 

Hovedtal
1.000 kr.
 

 

Sparekassen Sjælland- Fyn A/S Koncernen

 
    
Resultatposter1. kvartal 20Indeks*1. kvartal 19
    
Netto rente- og gebyrindtægter311.655114273.277
Andre driftsindtægter5.204598.797
Udgifter til personale og administration178.321102174.562
Af- og nedskrivninger på aktiver11.7457216.311
Andre driftsudgifter5.5741633.429
Basisindtjening121.21913887.772
    
Kursreguleringer-24.5642.096-1.172
Nedskrivninger på udlån m.v.73.9008408.801
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 

24.072 
 

3.400
 

708
Resultat før skat46.8276078.507
    
Skat3.115437.217
Resultat efter skat43.7126171.290

* Indeks 31.3.2020 i forhold til 31.3.2019

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                                   Thomas Kullegaard
Adm. direktør                                                     Formand

Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf.  53 85 07 70
Administrerende direktør Lars Petersson
Sparekassedirektør Lars Bolding

www.spks.dk/ir

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 13 - 2020 Nedjustering af resultatforventninger for 2020