Forløb af ordinær generalforsamling i investeringsforeningen PortfolioManager


Nasdaq Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Investeringsforeningen PortfolioManager har i dag den 24. april 2020 afholdt ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.

På generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning for det forløbne år taget til efterretning og årsrapporten for 2019 blev godkendt. Samtidig blev det foreslåede udbytte for 2019 vedtaget.

Bestyrelsesmedlemmernes honorar for 2020 blev godkendt.

På generalforsamlingen blev direktør Torben Knappe, direktør Thomas Einfeldt og direktør Jacob Buss genvalgt til bestyrelsen.

På generalforsamlingen blev PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som foreningens revisionsselskab.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Torben Knappe som formand og med direktør Thomas Einfeldt som næstformand.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om en enkelt tilpasning af vedtægterne.

Generalforsamlingen tilsluttede sig det fremsatte forslag.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Lars Louw Pedersen tlf. 38 42 21 42.

Venlig hilsen

Investeringsforvaltningsselskabet Fundmarket A/S

Lars Louw Pedersen