Investeringsforening C WorldWide afdeling Danmark KL afholder ekstraordinær generalforsamling


INVESTERINGSFORENINGEN C WORLDWIDE

afholder ekstraordinær generalforsamling for medlemmerne af afdeling Danmark KL
onsdag den 24. juni 2020 kl. 10.00 i foreningens lokaler Dampfærgevej 26, 2100 København Ø.

Dagsorden:
Bestyrelsen stiller forslag om

1) Fusion af afdeling Danmark KL og Globale Aktier KL
Bestyrelsen indstiller vedtagelse af fusion af afdeling Danmark KL og afdeling Globale Aktier KL med
førstnævnte afdeling som den ophørende afdeling og sidstnævnte afdeling som den fortsættende afdeling.

Baggrunden for fusionen fremgår af fusionsplanen og fusionsredegørelsen, der også indeholder de nærmere
vilkår for fusionen.

Vedtægterne ændres som følge heraf som anført nedenfor. Bestyrelsen bemyndiges til efter Finanstilsynets
godkendelse at lade afdeling Danmark slette af vedtægterne.

2) Vedtægtsændringer
Vedtagelse af forslag om fusion medfører følgende konsekvensrettelser af foreningens vedtægter:

• I § 6, stk. 1, nr. 2, og § 6, stk. 3 udgår omtalen af afdeling Danmark KL.
• I § 23, stk. 5, om maksimum for afdelingens samlede administrationsomkostninger slettes omtalen af
afdeling Danmark KL.

3) Bemyndigelse
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage de ændringer, som er nødvendige til registrering,
eller som måtte blive krævet af Finanstilsynet i forbindelse med fusionens eller vedtægternes godkendelse.

Fusionsplan og fusionsredegørelse, forslag til ændrede vedtægter, vurderingsmandserklæring og seneste årsrapport
for Investeringsforeningen C WorldWide har været fremlagt på foreningens kontor og på forenings hjemmeside
www.cww.dk/fusion fra den 19. maj 2020.

For at udøve stemmeret skal investeringsforeningsandelene mindst 1 uge forud for generalforsamlingen være
noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger, jf. vedtægternes § 17, stk. 2. Adgangskort bestilles
hos foreningen senest 3 hverdage inden generalforsamlingen på baggrund af fornøden dokumentation for
medlemmets andele. Fremsendes fuldmagt pr. post, bemærk da venligst PostNords forsendelsesregler, som betyder,
at et almindeligt brev indleveret ved posthuset omdeles inden for 5 hverdage. Afleveres brevet i postkassen, kan
der gå op til 1-3 hverdage yderligere.

Der er ikke noget traktement i forbindelse med generalforsamlingen.

København, den 28. maj 2020

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Attachments

Dagsorden_CWorldWide_EX_general_2020