DFDS genoptager sejlads på Newcastle - Amsterdam fra den 15. juli og byder ferierejsende velkommen på den Engelske Kanal fra den 10. juli


Selskabsmeddelelse Nr. 17/2020
 


Efter meddelelse fra den britiske regering om ophævelse af karantænereglerne og genåbning for rejser til og fra en række andre lande, genoptager DFDS sejladsen på sin passagerrute mellem Newcastle og Amsterdam. Sejladsen har været suspenderet siden 22. marts på grund af Covid-19 rejsebegrænsninger.

Ruten serviceres af de to passagerskibe King Seaways og Princess Seaways og tilbyder daglige afgange mellem de to byer. Da begge skibe er lagt op i IJmuiden, finder første afgange sted onsdag den 15. juli fra IJmuiden og torsdag den 16. juli fra Newcastle.

Derudover vil ferierejsende fra den 10. juli igen kunne benytte færgerne på den Engelske Kanal mellem Storbritannien og Frankrig, og siden den britiske regerings meddelelse er der allerede oplevet en stigning i antal bookinger. Ruterne på den Engelske Kanal har igennem hele Covid-19 kunnet sejle med fragt og passagerer med essentielle rejseformål. Dette har sikret transport af vigtige varer til samfundene på begge sider af kanalen.

”Vi er meget glade for, at vi endelig kan byde vores passagerer velkommen tilbage på ruten. Dog vil det blive med reduceret kapacitet og færre tilbud om bord som følge  af COVID-19-foranstaltninger for at sikre besætningens og passagerernes sikkerhed,” siger Torben Carlsen.


Kontakt
Torben Carlsen, CEO, +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO, +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR, +45 33 42 33 59

Gert Jakobsen, Communications, +45 33 42 32 97

 

This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil



Attachments

DK_OMX_NO_17_07_07_2020_AN_Restart