Ordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S


NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2021/06

Aalborg, 6. april 2021

Tirsdag 6. april 2021 afholdtes ordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S (CVR-nr. 10998530) kl. 16.00 på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Bestyrelsen havde valgt Søren Ehlert til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i relation til den fastsatte dagsorden. Dagsorden forelå med følgende punkter:

Dagsorden:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

  2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport for selskabet til godkendelse.

  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.

  4. Forslag fra bestyrelsen om at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må være mere end 10% større eller mindre end den for selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S senest forud for erhvervelsen noterede køberkurs.

  5. Forslag fra aktionærer eller bestyrelse
  1. Fremlæggelse og godkendelse af vederlagspolitik for aflønning af direktion og bestyrelse, jf. selskabslovens § 139.

  2. Fremlæggelse og godkendelse af vederlagsrapport for regnskabsåret 2020. Herunder vederlag til bestyrelsen for regnskabsåret 2020.

  3. Forslag fra bestyrelsen til godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
  1. Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelse.

  2. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    På valg til bestyrelsen er:
    Niels David Nielsen – bestyrelsen indstiller til genvalg
    Jacob Møller Knudsen – ønsker ikke genvalg
    Lynge Jakobsen – valgt af AaB af 1885 - ønsker ikke genvalg

Bestyrelsen indstiller i stedet Mads Peter Veiby til valg i bestyrelsen. Mads Peter Veibys ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder er vedlagt som bilag 1.

AaB af 1885 indstiller Henrik Hagbarth til bestyrelsen.

For oplysninger om nuværende bestyrelsesmedlemmers hverv henvises til årsrapporten 2020 side 18-20.

  1. Valg af statsautoriseret revisor:
    Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young PS.


  2. Eventuelt.

Bemærkninger: 

  1. Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

  2. Årsrapporten blev enstemmigt godkendt.

  3. Bestyrelsens forslag til disponering af årets resultat blev enstemmigt vedtaget.

  4. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

  5. a) Vederlagspolitikken blev enstemmigt vedtaget.

    b) Vederlagsrapporten blev enstemmigt vedtaget.

    c) Generalforsamlingen godkendte enstemmigt vederlaget til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.

  6. Der meddeltes enstemmigt decharge til direktion og bestyrelse.

  7. Mads Peter Veiby og Henrik Hagbarth modtog valg til bestyrelsen for en toårig periode.

Niels David Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen – ligeledes for en toårig periode.

  1. Ernst & Young PS blev genvalgt som selskabets revisor.

  2. Ingen særlige bemærkninger.

    I forlængelse af generalforsamlingen har bestyrelsen i AaB A/S konstitueret sig med Torben Fristrup som formand og Niels David Nielsen som næstformand.
    De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer er Claus Fallingborg, Anders Bjørnstrup, Kim Jacobsen, Henrik Hagbarth og Mads Peter Veiby. 

Venlig hilsen
Søren Ehlert
Dirigent

Vedhæftet fil



Attachments

Bilag - Ledelseshverv