Investeringsforeningen HP Invest - indkaldelse til ordinær generalforsamling


Investeringsforeningen HP Invest afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 27. april 2021 kl. 10.30 hos Nykredit Portefølje Administration A/S, Kalvebod Brygge 1 – 3, 1780 København V.

Dagsorden

  1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsens beretning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar
  2. Forslag fremsat af investorer eller bestyrelsen:
    1. Forslag om afnotering af andelsklasse A i afdelingerne Korte Danske Obligationer KL og Lange Danske Obligationer KL
    2. Forslag om sammenlægning af andelsklasser i foreningens afdelinger
    3. Forslag om vedtægtsændringer for afdelingerne Korte Danske Obligationer – KL, Lange Danske Obligationer – KL samt Danske Obligationer Akk. - KL samt
    4. Forslag om flytning af foreningens afdelinger til Investeringsforeningen Investin
  3. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  4. Valg af revision
  5. Eventuelt

Ad 2:    Bestyrelsen vil fremsætte forslag om sammenlægning af andelsklasser i foreningens afdelinger, afnotering af andelsklasse A i afdelingerne Korte Danske Obligationer – KL og Lange Danske Obligationer - KL fra Nasdaq Copenhagen A/S, vedtægtsændringer for afdelingerne Korte Danske Obligationer – KL, Lange Danske Obligationer – KL samt Danske Obligationer Akk. – KL, hvorefter afdelingernes navne ændres samt flytning af afdelingerne til Investeringsforeningen Investin. Der henvises til indholdet af de væsentligste forslag på næste side.

Ad 3.    I henhold til vedtægternes bestemmelser er alle bestyrelsesmedlemmer på valg. Kim Høibye har erklæret sig villig til genvalg, medens Jacob Carl Jacobsen, Hasse Nilsson og Tom Nygaard Sørensen ikke genopstiller. Som nye bestyrelsesmedlemmer foreslås Jesper Lau Hansen, Tine Roed og Henrik Vincents Johansen. Der henvises til vedhæftede CV for de foreslåede bestyrelsesmedlemmer.

Ad 4.    Bestyrelsen foreslår genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, som revisor.

Henset til det udstedte forsamlingsforbud og øvrige anbefalinger fra sundhedsmyndigheder for at hindre smittespredning i forbindelse med COVID-19, henstiller HP Invest til sine investorer at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktionsfuldmagt. Investorer, der ønsker at fremføre mundtlige indlæg på generalforsamlingen, har mulighed for at anmode foreningen om at offentliggøre sådanne indlæg på hjemmesiden i det omfang det vurderes praktisk muligt og hensigtsmæssigt.

Det vil således udelukkende være den formelle del af generalforsamlingen, der gennemføres.

Det er i HP Invests bedste interesse at gennemføre generalforsamlingens formelle del på en forsvarlig måde, hvorfor foreningen løbende vil følge myndighedernes anvisninger.

Revideret årsrapport med tilhørende revisionspåtegning er tilgængelig på foreningens hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10 Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegninger fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 20. april 2021 via investorportalen på foreningens hjemmeside hpinvest.dk eller ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V eller på tlf. 44 55 91 10.

Investorer kan kun udøve stemmeret for de andele, som en uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens register over investorer.

København, den 12. april 2021

Bestyrelsen for
Investeringsforeningen HP Invest

Vedhæftet fil



Attachments

GF_dagsorden_HP_Invest_27_04_2021_inkl_vedtægter