Fynske Bank A/S: Periodemeddelelse 1. kvartal 2021

Svendborg, DENMARK


Selskabsmeddelelse nr. 2021/04

Høj aktivitet sikrer god start på året for Fynske Bank

Fynske Banks regnskab for første kvartal af 2021 viser et tilfredsstillende resultat før skat på 15,8 mio. kroner.

Høj aktivitet på især boligmarkedet betyder, at Fynske Bank kommer ud af første kvartal med et tilfredsstillende resultat før skat på 15,8 mio. kr.

Resultatet skyldes i høj grad en stigende aktivitet på boligmarkedet, hvor hushandler samt konverteringer af realkreditlån har bidraget til indtjeningsvæksten.
Samtidig har Fynske Bank øget sit forretningsomfang med mere end 2 mia. kr. fra 14,3 mia. kr. i første kvartal 2020 til 16,5 mia. kr. i samme periode i 2021.

”I Fynske Bank glæder vi os over, at vi kan præsentere et tilfredsstillende resultat for årets første kvartal. Vi formår til stadighed at tiltrække nye kunder, ligesom vi øger vores forretning. Det gør, at vi ser lyst på fremtiden. Vi fortsætter alligevel vores forsigtighedsprincip, da vi endnu ikke har set alle følgevirkningerne af COVID-19 på grund af hjælpepakkerne, og derfor fastholder vi indtil videre forventningerne til årets resultat, siger adm. direktør, Petter Blondeau.

Forventningerne til årets resultat er derfor uændret på 30-40 mio. kr. Fortsætter Fynske Bank den gode udvikling fra første kvartal i toplinjen og kursregulering og nedskrivninger fastholdes, er der potentiale for opskrivning af forventningerne til årets resultat.

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501


Med venlig hilsen

Fynske Bank A/S

Vedhæftede filer



Attachments

Selskabsmeddelelse 2021-04 Fynske Banks periodemeddelelse 1. kvartal 2021