Green Impact ventures A/S´s datterselskab Waturu ApS, har indgået en hensigtserklæring om oprettelse af produktions- og salgskapacitet i Pakistan via Joint Venture selskab


Selskabsmeddelelse nr. 75 Intern viden

Vejle, den 2. juni 2021

Green Impact Ventures A/S´, datterselskab Waturu ApS, har i dag indgået et LOI (hensigtserklæring) med et dansk selskab, med hensigten om at undersøge mulighederne for at oprette et ligeligt ejet joint venture selskab i Pakistan.

Når de nødvendige undersøgelser er tilendebragt, vil der blive indgået en endelige aftale om et joint venture.

Såfremt der indgås et Joint Venture, vil selskabet være ansvarlig for produktion og salg af Waturu vandvarmer- og vandrensningsprodukter til det Asiatiske marked.

Det er ambitionen at Joint Venture selskabet vil gennemføre en IPO (børsnotering) på den Pakistanske børs, når selskabet er succesfuldt.

Det er forventningen at produktionsomkostninger kan halveres i forhold til de nuværende omkostninger pr. enhed, og at selskabet ved fuld markedsintroduktion og produktion kan sælge 5.000 – 10.000 enheder pr. måneder.

Joint Venture partneren afholder alle omkostninger til opsætning af manuel produktionskapacitet, samt til ansættelse af salgs- og markedsføringsressourcer målrettet det Asiatiske marked.

Joint Venture selskabet vil få eksklusivitet på produktion og salg af Waturu produkter til det Asiatiske marked. Joint Venture selskabet skal betale et royalty gebyr pr. enhed, som skal endeligt aftales i den definitive aftale.

Alle patentrettigheder, nuværende som fremtidige tilhører Waturu ApS.

Waturu ApS, er forpligtet til at hjælpe med uddannelse i hvorledes produktet samles, herunder inklusiv produktopdateringer.

Konsekvensen for Green Impact Ventures A/S, er at selskabet, via datterselskabet Waturu ApS, bliver 50% ejer af et Pakistansk Joint Venture selskab, med forventet stor indtjenings kapacitet og en væsentlig værdiskabelse hvis joint venture selskabet børsnoteres.

Om Green Impact Ventures A/S
Green Impact ventures A/S er en Greentech-virksomhed, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand, med det fokus at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme og dermed sikre CO2- besparelser. Green Impact Ventures A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S.

Yderligere oplysninger:
CEO Toke Reedtz, tlf.: +45 5188 1262, e-mail: toke@waturu.com

Green Impact Ventures A/S

Sjællandsgade 32
7100 Vejle

Certified Adviser
CDI GLOBAL ApS
Per Vestergaard
Direktør/CEO
Vestre Havnepromenade 5, 5. sal 9000  Aalborg Denmark
T  +4598110055, M +4521764317, E  pva@cdiglobal.dk
Hjemmeside: www.cdiglobal.dk

Nasdaq First North Growth Market
Vigtige links:
Hjemmesiden:
www.greenimpactventures.com
www.waturu.com
www.aquaturu.com
www.watgenmedical.com

Finansielle rapporter:
www.greenimpactventures.com/investor/

Fortløbende opdateringer fra selskabet:
www.linkedin.com/company/greenimpactventures/
www.facebook.com/greenimpactventures/