Ændring i ALK’s bestyrelse


Bestyrelsen for ALK-Abelló A/S (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at den vil indstille Alan Main, tidligere direktør for Consumer Healthcare i Sanofi, som uafhængigt medlem af selskabets bestyrelse på ALK’s næste ordinære generalforsamling, der planlægges afholdt i marts 2022.

Alan Mains nominering følger Vincent Warnerys beslutning om at træde tilbage som medlem af ALK's bestyrelse efter sin udnævnelse som administrerende direktør for Beiersdorf AG.

Alan Main har mere end 30 års erfaring fra consumer healthcare-industrien og var direktør for Consumer Healthcare og medlem af eksekutiv-komiteen i Sanofi i fire år indtil 2020. Her etablerede han en ny, global consumer healthcare enhed efter Sanofis overtagelse af Boehringer-Ingelheims forretning for håndkøbsmedicin. Før skiftet til Sanofi var han i 24 år ansat i Bayer og Roche, senest som global direktør for Bayer Medical Care og medlem af Bayer Healthcares eksekutiv-komite. Alan Main, født i 1963, er britisk statsborger og er i øjeblikket tilknyttet investeringsplatformen, Bamboo Capital Partners som seniorrådgiver.

Anders Hedegaard, bestyrelsesformand i ALK, siger: ”Alan Main har en baggrund inden for sundhedsindustrien med en lang række imponerende resultater. Han har en enestående viden om consumer healthcare samt omfattende ekspertise inden for digital markedsføring. Han vil med disse kompetencer kunne bidrage yderligere til bestyrelsens arbejde med at gennemføre ALKs langsigtede strategi.

Anders Hedegaard fortsætter: Jeg vil også gerne takke Vincent Warnery for hans bidrag i sine to år i ALK’s bestyrelse.”

Alan Mains valg til bestyrelsen vil følge ALK’s normale procedure for valg af nye medlemmer, jf. selskabets vedtægter.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Hedegaard, bestyrelsesformand, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.500 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.


Vedhæftet fil



Attachments

FM_14_21DK_05082021