FirstFarms A/S gennemfører delsalg af jord i Vestrumænien og fastholder forventning om rekordresultat


FirstFarms A/S har planmæssigt solgt yderligere 477 hektar jord i Vestrumænien som led i en betinget salgsaftale på samlet 1.675 hektar. (selskabsmeddelelse nr. 15 af 9. juni 2020). Der er tidligere solgt 933 hektar (selskabsmeddelelse nr. 28 af 12. oktober 2020, selskabsmeddelelse nr. 31 af 15. december 2020 og selskabsmeddelelse nr. 1 af 27. januar 2021).

Samlet er der nu solgt 1.410 hektar, og de resterende 265 hektar forventes solgt i Q1 2022. Den samlede salgspris forventes at udgøre 85 mDKK, hvoraf dagens tranche udgør 20 mDKK med et EBIT på 10 mDKK.

Som en del af FirstFarms’ forretningsmodel er jordporteføljen blevet værdiforøget i form af omfattende grøftning, jordbytte samt forbedring af jordstrukturen. Potentialet ved salg har været bedre end fortsat drift hvorfor et salg af porteføljen har været en naturlig del af forretningsmodellen.

”Salget forløber helt efter planen, og vi kan nu se frem mod 5. tranche, der bliver afslutningen af vores interesser i Vestrumænien. I stedet vil vi flytte vores rumænske fokus mod vores store afgrødeproduktion i den østlige del af landet,” siger adm. direktør Anders H. Nørgaard, der glæder sig over den tilfredsstillende indtjening på jordsalget.

De i 2021 gennemførte jordsalg i Vestrumænien (3. og 4. tranche) forventes at påvirke EBIT med 20 mDKK i 2021.

En forventning om høje priser på afgrøder og lave priser på grise betyder, at FirstFarms fastholder forventningen til resultatet for 2021, som er et EBITDA i intervallet 100-120 mDKK og EBIT på 50-70 mDKK.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

Om FirstFarms:

FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

Vedhæftet fil



Attachments

(19) FF sælger 477 hektar jord