Offentliggørelse af årsrapport for 2021


Bestyrelsen for Kapitalforeningen BLS Invest har dags dato behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2021.

Afdeling Globale Aktier KL og afdeling Globale Aktier Akk. gav et afkast på henholdsvis 23,1% og 24,5% efter alle omkostninger og inklusive geninvesterede udbytter. Afdeling Danske Aktier KL og afdeling Danske Aktier Akk. gav et afkast på henholdsvis 23,7% og 24,0%. De positive absolutte afkast er tilfredsstillende.

De af bestyrelsen indstillede udlodninger på kr. 305,00 pr. andel i afdeling Globale Aktier KL og kr. 235,00 pr. andel i afdeling Danske Aktier KL er udbetalt til investorerne i januar 2022.

Foreningen afholder ordinær generalforsamling onsdag den 27. april 2022 kl. 16.00. Efter generalforsamlingen vil foreningens rådgiver, BLS Capital, afholde det årlige møde med efterfølgende debat med foreningens investorer og andre interesserede.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til foreningens bestyrelsesformand, Chris Bigler, på tlf. 29 74 06 55.

Med venlig hilsen

Kapitalforeningen BLS Invest

Chris Bigler

Formand for bestyrelsen


Vedhæftet fil



Attachments

FB_BLS_Invest_aarsrapport_2021_03_03_2022