Samlet aktiekapital og stemmerettigheder


ALK-Abelló A/S (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) har gennemført et aktiesplit i forholdet 1:20 med registrering af ny fondskode og stykstørrelse (nominel pålydende) for selskabets B-aktier hos VP Securities A/S (Euronext) den 29. marts 2022.

I henhold til kapitalmarkedslovens § 32 er ALK-Abelló A/S forpligtet til at offentliggøre selskabets samlede antal stemmerettigheder og aktiekapital senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori aktiesplittet fandt sted.

Efter gennemførelsen af aktiesplittet udgør selskabets aktiekapital uændret 111.411.960 kr. fordelt på 9.207.600 kr. A-aktier, 920.760 kr. AA-aktier og 101.283.600 kr. B-aktier. Aktiesplittet indebærer, at aktiekapitalen er fordelt på 18.415.200 stk. A-aktier, 1.841.520 stk. AA-aktier og 202.567.200 stk. B-aktier, som hver har en nominel pålydende værdi på 0,50 kr. Ved gennemførelsen af aktiesplittet vil hver A-aktie og AA-aktie á nominelt 0,50 kr. give 10 stemmer, og hver B-aktie á nominelt 0,50 kr. give én stemme.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.600 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Vedhæftet fil



Attachments

FM_08_21DK_29032022