Generalforsamling i Bang & Olufsen a/s


På generalforsamlingen i dag blev nedenstående besluttet i overensstemmelse med dagsordenens punkter.

Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning, godkendte selskabets reviderede årsrapport for regnskabsåret 2021/22 og meddelte decharge til selskabets direktion og bestyrelse. Derudover vedtog generalforsamlingen, at der ikke skulle udbetales udbytte, og at årets resultat skulle overføres til næste regnskabsår.

Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten for 2021/22.

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag, som blev godkendt af generalforsamlingen:

  • Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for regnskabsåret 2022/23.
  • Fornyelse af bemyndigelse til bestyrelsen om at kunne beslutte at lade selskabet erhverve egne aktier i tiden indtil 17. august 2023 for op til i alt 10% af selskabets aktiekapital på tidspunktet for bemyndigelsen, forudsat at selskabets samlede beholdning af egne aktier på intet tidspunkt overstiger 10% af selskabets aktiekapital, og at kursen for egne aktier på købstidspunktet ikke afviger med mere end 10% fra den noterede kurs på Nasdaq Copenhagen A/S.
  • Fornyelse af bemyndigelser til bestyrelsen i vedtægterne til at forhøje selskabskapitalen med eller uden fortegningsret for op til et beløb på maksimalt nominelt kr. 61.368.043,50 i perioden indtil 17. august 2023.
  • Bemyndigelse til dirigenten om at kunne anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt foretage ændringer i de til Erhvervsstyrelsen indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve.

Bestyrelsesmedlemmerne Juha Christen Christensen, Albert Bensoussan, Tuula Rytilä, M. Claire Chung, Jesper Jarlbæk og Anders Colding Friis blev genvalgt til bestyrelsen.
        
Revisionsfirmaet Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som ny revisor for selskabet.

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Juha Christen Christensen som
formand og med Albert Bensoussan som næstformand for bestyrelsen.

Juha Christen Christensen                 Kristian Teär
Formand for bestyrelsen                    CEO

For yderligere information:

Martin Raasch Egenhardt
Director, Investor Relations
Telefon: +45 5370 7439

Jens Gamborg
VP, Head of Global Sustainability & Communications
Telefon: +45 2496 9371

Vedhæftet fil



Attachments

BO_2204_Beslutninger fra den ordinære generalforsamling 2022