Selskabsmeddelelse 10/2022


24. august 2022

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 10/2022

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 24. august 2022


Halvårsrapport – 1. halvår 2022



Resumé

Sammenligningstallene for 1. halvår 2021 er angivet i parentes.


Koncernens driftsresultat for 1. halvår 2022 blev påvirket af salget af de tre tilbageværende skibe. Det sidste skib, Nordic Amy blev leveret til dets nye ejere 1. april 2022.

I 1. halvår 2022 realiserede koncernen et resultat efter skat på USD 3,6 millioner (inklusive en eftergivelse af kapitaliserede renter på lånene i skibene på USD 3,9 millioner) sammenlignet med et tab efter skat på USD 6,0 millioner for den tilsvarende periode sidste år. TCE-indtjeningen i 2. kvartal 2022 er fremkommet på baggrund af IFRS 15 tilbageførsler og genberegning af tidligere perioders udlodninger fra pool managers. På trods af forbedringen i de gennemsnitlige TCE-rater i 1. kvartal 2022, resulterede tabet af indtjening fra de solgte skibe i en lavere TCE-indtjening i 1. halvår 2022, sammenlignet med 1. halvår 2021.

I 1. halvår 2022 udgjorde skibenes samlede driftsomkostninger USD 1,8 millioner (USD 5,2 millioner), og sammenlignet med sidste år kan reduktionen primært henføres til salget af skibe.

EBITDA faldt til USD 0,6 million (USD 0,8 million). Øvrige omkostninger forblev relativt uforandrede med USD 0,7 millioner (USD 0,7 millioner).

I 1. halvår 2022 har Koncernen indregnet en tilbageførsel af tidligere indregnede nedskrivninger vedrørende aktiver bestemt for salg på USD 27.000, da visse salgsomkostninger relateret til de solgte skibe blev lavere end forventet.

Efter afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsel af nedskrivninger af aktiver bestemt for salg, finansielle udgifter og indtægter, udgjorde koncernens resultat efter skat et overskud på USD 3,6 millioner i 1. halvår 2022 (underskud på USD 6,0 millioner).

I perioden 31. december 2021 til 30. juni 2022 steg egenkapitalen fra USD minus 14,3 millioner til USD minus 10,7 millioner, som følge af det førnævnte overskud i perioden.

Koncernen var endvidere underlagt en cash sweep-mekanisme, i henhold til hvilken likvide beholdninger, der efter betaling af renter og afdrag, på kvartalsbasis oversteg USD 6,0 millioner, skulle anvendes til afdrag på lånefaciliteten. Cash sweep-mekanismen blev ikke aktiveret i 1. halvår 2022.

I 1. halvår 2022 var cash flow fra driften positiv med USD 2,2 millioner (netto negativt cash flow på USD 0,4 millioner) delvist grundet afregning af bunkers i forbindelse med levering af de respektive skibe til deres nye ejere. Netto provenuet fra salget af Nordic Anne, Nordic Agnetha og Nordic Amy blev anvendt til nedbringelse af banklånene i 1. halvår 2022. Samlet set forøgedes likvide midler til USD 3,7 millioner den 30. juni 2022 fra USD 2,5 millioner den 31. december 2021.

Som meddelt i selskabsmeddelelse 2/2022 den 21. januar 2022, indgik Koncernen en aftale med långiverne om forlængelse af den eksisterende lånefacilitet til den 31. marts 2022. Med levering af det sidste skib, Nordic Amy, til skibets nye ejere den 1. april 2022, blev de resterende udestående lån indfriet via netto provenuet fra salget af Nordic Amy, likvide beholdninger samt udnyttelse af USD 2,3 millioner fra bankgarantien stillet af selskabets hovedaktionær overfor långiverne.

Til at understøtte de fortsatte undersøgelser om en afklaring af Koncernen fremtidige aktiviteter, har selskabets hovedaktionær til hensigt, om nødvendigt, at understøtte Koncernen, finansielt eller på anden vis, til sikring af en videreførelse af Koncernen, med henblik på at sikre Koncernens fortsatte drift (going concern) minimum for finansåret 2022. For at undgå tvivl, skal det præciseres, at denne hensigt ikke udgør en juridisk forpligtelse til at stille yderligere kapital eller anden støtte til rådighed for Koncernen. Selskabets hovedaktionær har endvidere forlænget forfaldstidspunktet på aktionærlånet til medio april 2023.

Forventningerne til 2022 er uændrede, som indikeret i Årsrapporten for 2021. På trods af at alle skibene er solgt, forventes TCE-omsætningen for 2022 fortsat i niveauet USD 2,5 millioner – USD 3,0 millioner, grundet den udestående afslutning af regnskaberne fra de to pools. Efter fradrag for skibenes driftsudgifter og administrative udgifter, forventes koncernens EBITDA (indtjening før renter, skat, afskrivning og amortisering) for 2022 i intervallet USD - 0,5 millioner – USD 0,5 millioner, og resultat før skat, som er positivt påvirket af en engangsindtægt, forventes at blive USD 2,0 millioner - USD 3,0 millioner. I øvrigt henvises til Note 0 ”Going concern assumptions” i halvårsrapporten for 1. halvår 2022.

For yderligere information venligst kontakt:
Esben Poulsson, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 39 29 10 00

Vedhæftet fil



Attachments

NSH 1H 2022 Financial announcement