Halvårsrapport 2022


Selskabsmeddelelse nr. 7/2022

LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65

Regnskabet for perioden 1. januar – 30. juni 2022 er kendetegnet ved:

● Resultat før skat udgør 26,3 mio. kr. og efter skat 20,7 mio. kr.

● Højt aktivitetsniveau på tværs af bankens forretningsområder og særligt realkreditformidling og investeringsaktivitet sikrer banken en høj basisdrift på 21,9 mio. kr. Basisdriften er på niveau med samme periode sidste år, hvor den udgjorde 23,1 mio. kr. inkl. andre driftsindtægter fra salg af ejendom i 2021 på 2,6 mio. kr.

● Som følge af den positive udvikling i 1. halvår 2022 opjusteres forventningerne til 2022 som følger:

    ● Forventningerne til basisdriften for 2022 opjusteres med 7 mio. kr. til intervallet 35 – 42 mio. kr.

    ● Forventningerne til resultatet før skat for 2022 opjusteres med 8 mio. kr. til intervallet 43 – 50 mio. kr.

● Nedskrivninger på udlån mv. udgør en tilbageførsel på 1,9 mio. kr. mod en tilbageførsel på 7,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

● Tilbageførslen af nedskrivninger er et udtryk for, at bankens kunder generelt har klaret sig godt. Samtidig er bankens ledelsesmæssige skøn til nedskrivninger forøget med 2,4 mio. kr. til i alt 16,7 mio. kr. til at imødegå fortsat økonomisk usikkerhed herunder den geopolitiske uro og eventuelle eftervirkninger af Covid-19.

● Bankens portefølje af formidlede realkreditlån er øget med 304 mio. kr. til 7,8 mia. kr. svarende til4,5 % siden ultimo 2021.

● Fortsat stigende indlån med en stigning på 2,6 % siden ultimo 2021 svarende til 86 mio. kr.

● Udlånsvolumen stiger med 3,3% siden ultimo 2021 svarende til 46 mio. kr.

● Kapitalprocent på 22,8 (uden indregning af periodens resultat) er en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ved indregning af periodens resultat vil bankens kapitalprocent forøges med 1,1 procentpoint til 23,9

● Kapitalmæssig overdækning for krav til kapitalgrundlag inkl. bufferkrav på 163,0 mio. kr. svarende til 8,3 %-point og overdækning af det samlede NEP-krav på 7,5 %-point.

Vedhæftet fil



Attachments

Møns Bank - Halvårsrapport 2022