PERIODEMEDDELELSE 3. KVARTAL 2022


Selskabsmeddelelse nr. 9/2022

LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65
Med et resultat på 37,1 mio. kr. før skat efter årets første 9 måneder er der igen udsigt til et godt årsregnskab i Møns Bank. Derfor opjusteres forventningerne. 

  • Resultat før skat på 37,1 mio. kr. og resultat efter skat på 29,6 mio. kr.
  • Basisdrift udgør i alt 35,5 mio. kr., hvilket er 7,2 mio. kr. højere end samme tid sidste år.
  • Det gode resultat er drevet af stigende renteindtægter og højt aktivitetsniveau på tværs af bankens forretningsområder, hvor det dog bemærkes at særligt aktivitetsniveauet som følge af ejendomsomsætning er faldende.
  • Som følge af den positive udvikling opjusteres forventningerne til 2022 som følger:
    • Forventningerne til basisdriften for 2022 opjusteres med 10 mio. kr. til intervallet 45 - 52 mio. kr.
    • Forventningerne til resultatet før skat for 2022 opjusteres til intervallet 48 – 57 mio. kr.
  • Som følge af den makroøkonomiske usikkerhed har banken øget det ledelsesmæssige skøn til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til i alt 21,4 mio. kr.
    • Den samlede effekt af nedskrivninger år til dato udgør en udgift på 3,8 mio. kr.
  • Positive kursreguleringer udgør 5,4 mio. kr.
  • Udlånet er forøget med 21,3 mio. kr. siden ultimo 2021 svarende til 1,5 %.
  • Indlånet stiger med 149,8 mio. kr. siden ultimo 2021 svarende til 4,6 %.
  • Kapitalprocent på 24,2 (uden indregning af periodens resultat). Ved indregning af periodens resultat vil bankens kapitalprocent forøges med 1,7 %-point til 25,9 %.
  • Kapitalmæssig overdækning for krav til kapitalgrundlag inkl. bufferkrav på 160,9 mio. kr. svarende til 8,7 %-point.

Vedhæftede filer



Attachments

Periodemeddelelse Q3 2022 Periodemeddelelse Q3 2022