Justering af forventningerne til resultatet for 2022 samt udmelding om forventningerne til 2023


Selskabsmeddelelse nr. 01/2023

LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65

Om resultatet før skat
Den seneste udmelding om forventningerne til resultatet før skat var i niveauet 48-57 mio. kr. og blev offentliggjort den 17. november 2022.

Forventning til resultat før skat for året 2022 som helhed opjusteres til niveauet 55-60 mio. kr.

De væsentligste årsager til opjusteringen af resultat før skat er, at aktivitetsniveauet er fortsat i 4. kvartal i kombination med stigende renter som sikrer positivt afkast af bankens overskudslikviditet. Endvidere har behovet for nedskrivninger udviklet sig som forventet.

Om basisindtjeningen
Den seneste udmelding om forventningerne til bankens basisdrift var i niveauet 45-52 mio. kr. og blev offentliggjort den 17. november 2022. Resultatforventningen i bunden af intervallet var udtryk for en forventning om et kraftigt vigende aktivitets- og indtjeningsniveau og i toppen af intervallet var indregnet, at aktivitetsniveauet var uændret.

Basisdriften for året som helhed opjusteres til niveauet 50-55 mio. kr.

Årsrapporten offentliggøres som planlagt den 23. februar 2023.

Om forventningerne til 2023
Samtidig med ovennævnte udmeldes forventningerne til 2023, hvor banken forventer en
basisdrift i intervallet 50-60 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 47–57 mio. kr.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Venlig hilsen
Møns Bank

Per Sjørup Christiansen
Bankdirektør

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 1 2023 Opjustering af 2022 og forventning til 2023