Delårsrappport for 1. kvartal 2022/23


Roblon fastholder forventningerne til helåret for 2022/23.

Koncernens omsætning i regnskabsårets første kvartal af 2022/23 blev realiseret på et lavere niveau end forventet, hvorimod resultatet af primær drift før særlige poster (EBIT) blev realiseret bedre end forventet grundet en forbedret bruttomargin.

Udvalgte hoved- og nøgletal:
        

  • Koncernens ordretilgang blev 100,1 mDKK i 1. kvartal af 2022/23 (114,8 mDKK). Der forventes fremgang i ordretilgangen i de følgende 3 regnskabskvartaler.

  • Ved udgangen af januar 2023 var koncernens ordrebeholdning 132,5 mDKK (116,8 mDKK).

  • Nettoomsætning blev 81,3 mDKK (78,3 mDKK) og er realiseret på et lavere niveau end forventet.

  • Bruttomargin blev realiseret til 52,5% (46,6%).

  • Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA) blev 3,4 mDKK ( 1,5 mDKK).

  • Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev -3,6 mDKK (-4,6 mDKK).

  • Finansielle poster, netto blev -1,9 mDKK (2,5 mDKK).

Resultatforventninger til helåret 2022/23 fastholdes:

  • Omsætning i intervallet 430 – 470 mDKK (2021/22: 380,9 mDKK).

  • Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA) i intervallet 40 – 55 mDKK (2021/22: 23,4 mDKK).

  • Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) i intervallet 10 – 25 mDKK (2021/22: -3,8 mDKK).

  • Det er fortsat ledelsens opfattelse, at omsætning og resultat i regnskabsåret 2022/23 vil være udfordret af den internationale politiske situation, valuta- og renteudfordringer, energiprissætning, inflation og deraf afledte markeds- og forsyningsmæssige samt logistiske udfordringer og usikkerheder. Årets forventninger er således fortsat behæftet med en høj grad af usikkerhed.

Frederikshavn, den 16. marts 2023

Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen                                        Lars Østergaard
Bestyrelsesformand                                           Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr 4 -2023